Spørger man kollegaen, hvad han skal lave nytårsdag, mens tømmermændene damper af, lyder svaret altid: ’Jeg skal se skihop fra Garden Kanen Kirchsen Parken. Næh, vent lidt. Det hedder Parken Gelchen Kirchen. Eller er det Garmin Baden Kirchen? Næh, det er vist kun Gelchen Kirsten.’
Uanset at 75 procent ikke kan huske, hvad stedet for det traditionsrige skihop hedder, så ved alle, hvad det er. Og alle har på et eller andet tidspunkt set det, hvis ikke de da er faste seere af programmet hver nytårsdag.
Og man kan også med nogen ret mene, at folk har haft god tid til at vænne sig til det sydtyske, prestigefyldte skihop, for det afvikles i år for 60. gang.
- Det skihop er lige nøjagtigt, hvad hjernen har brug for dagen derpå. For det første kræver det stort set ingen koncentration at følge med, og for det andet kræver det lige nøjagtigt så meget koncentration, at det fjerner fokus fra, hvor elendigt man egentlig har det, siger hjerneforsker Peter Lund Madsen.
Reddet fra hjernedød
Dermed gør han det tordnende klart, at mange danskere gennem år og dag er blevet reddet fra den visse hjernedød ved at sidde helt stille foran tv’et og få resterne af de små grå celler til at finde hinanden igen.
- Det er også meget trygt at se på, for det er en del af vores tradition, når vi indleder året. Og man kan vel sige, at når vi har overstået nytårskoncerten fra Wien og skihoppet, så er julen definitivt ovre, griner Lund Madsen.
- Man er for træt til at kunne følge med i en film, og man er for resten hamrende ligeglad med, hvem der vinder - desuden ved man med sikkerhed, at hvis det skihop lå en hvilken som helst anden dag på året, ville man ikke sende det et øje.
Alligevel har Henrik Liniger siddet som kommentator på programmet i en menneskealder, og alligevel møder alle de ypperste skihoppere op på den sydtyske bakke for at se, om det lige netop i år er en af dem, der skal hjembringe World Cup-titlen.
Garmisch-Partenkirchen har huset vinter-OL og får værtskabet igen i 2018. Men oprindeligt er der tale om to byer, der oven i købet er rimeligt forskellige.
Partenkirchen i vest opstod på ruinerne af den romerske by Partanum, som første gang omtales i år 15 efter Kristus, mens Garmisch i øst første gang omtales af romerne 800 år senere som Germaneskau – Det Tyske Distrikt.
Hekse brændt på bålet
Dalen omkring de to byer var i tidernes morgen ikke noget godt sted. Den lå langt fra alt, var fattig og et udsted for vilde dyr og mennesker. Jordbund og klima var fugtigt og koldt, hvilket gjorde dalen til et område med hyppige epidemier og stribevis af fejlslagne høste. Derfor mente mange, at dalen husede hekse og andre skrækvæsner, og for at få bugt med det brændte man levende på bålet for en sikkerheds skyld mere end ti procent af befolkningen i dalen i årene 1589-96.
DR1: Nytårsskihop, søndag kl. 13.40
