Man skal ikke gå i for små bikinier

Årets Miss Universe foregår i Brasilien, og de små brasser-numser var tæt på at give problemer for arrangørerne. Se flere af årets miss'er i bikini her

Den lurende skandale blev i første omgang afværget, da arrangørerne bad de brasilianske designere om at bruge lidt mere stof til trusserne. (Foto: AP)
Den lurende skandale blev i første omgang afværget, da arrangørerne bad de brasilianske designere om at bruge lidt mere stof til trusserne. (Foto: AP)

Selvom Miss Universe handler om smukke piger i meget lidt tøj, så kan der åbenbart også være for lidt stof.

De brasilianske arrangører af skønhedskonkurrencen måtte returnere alle bikini-underdelene ganske enkelt, fordi de var for små og dermed afslørende til at blive vist på tv, når afgørelsen skal falde den 12. september.

LÆS OGSÅ: Jeg vil være verdens smukkeste

Sendte trusserne tilbage
Det er Catalina Brasil Swimwear, der er officiel sponsor for bikinierne.

- Kostumerne var smukke, men den første sending fra den brasilianske designer var noget mindre, end vi er vant til, og som de fleste deltagere er vant til, siger Paula Shugart, der er præsident for Miss Universe-organisationen, ifølge Fox News.

I stedet udsatte de optagelserne for at vente på nogle større underdele og dermed undgå skandalen.

- Designerne var lidt overraskede. De vidste godt, at vi er konservative, men... De tog trusserne tilbage, og det hele endte med at blive rigtigt godt, siger præsidenten.