Hovedstadens hotteste homoer til fest

Lørdag aften festede Københavns homoer på Hotel Skt. Petri. Arrangørerne kaldte på forhånd gay-eventet for 'den lækreste danske homo-fest nogensinde'

Der var gang i festen på Hotel Skt. Petri lørdag aften. (Foto: Anthon Unger)
Der var gang i festen på Hotel Skt. Petri lørdag aften. (Foto: Anthon Unger)

Man hører ofte, at homoer forstår at fyre en fest af. Arrangørerne af gay-eventet 'DIP' havde da også på forhånd skruet forventningerne godt og grundigt op forud for lørdagens arrangement på Hotel Skt. Petri.

Ikke bare blev festen holdt på et af hovedstadens førende steder, den blev også kaldt 'den lækreste danske homo-fest nogensinde'.

- Københavns homoer fortjener nogle lækrere fester. Sidste år beviste vi, at det danske homo-miljø er klar til en ekstraordinær event. DIP er mere end bare en fest. Det er live-optræden, hotte artister, de bedste DJ's og eksklusive rammer. Noget som man eller skal rejse til udlandet for at opleve, sagde René Beck, der sammen med Mads Zangenberg står bag DIP forud for arrangementet.

Blandt de optrædende var Electric Lady Lab og den mest efterspurgte dj under den netop overståede københavnske modeuge, DJ Filip.

Se billeder fra festen i galleriet øverst i artiklen her.