Nøgenchok: Modeller uden tøj på

London Fashion Week står i nøgenhedens tegn - adskillige modeller optræder splitternøgne på catwalken - se de stærke billeder her

Det er altså lidt specielt, at den model vandrer splitternøgen op af catwalken for at præsentere designeren Charlie Le Mindus kreative hat. Man kunne måske frygte, at opmærksomheden blev fjernet en lille smule fra hatten.(Foto: Polfoto)
Det er altså lidt specielt, at den model vandrer splitternøgen op af catwalken for at præsentere designeren Charlie Le Mindus kreative hat. Man kunne måske frygte, at opmærksomheden blev fjernet en lille smule fra hatten.(Foto: Polfoto)

Normalt forbinder man modeshows med, at nogle skønne modeller skal iklæde sig nogle kreative gevandter og gå frem og tilbage på catwalken for at vise tøjet frem. Men i år har den helt store trend under London Fashion Week været den nærmest totale nøgenhed.

Og det er især designeren Charlie Le Mindu, der har chokeret alt og alle ved at sende sine modeller stort set splitternøgne ned ad catwalken, hvor de blandt andet har præsenteret hans yderst kreative hatte.

Mange af de tilstedeværende følte sig som i H.C. Andersens eventyr ' Kejserens nye klæder'. Og tænkte måske: Ved hun ikke, at hun er nøgen.

Andre havde svært ved at finde ud af, om de skulle lade deres blik falde på de smukke kreative hatte eller på de smukke langbenede kvinders kroppe.

Den franskfødte Le Mindu lancerede sit design-firma sidste år, men har i løbet af kort tid formået at skabe masser af overskrifter i medierne. Og ikke kun for hans fantasifulde hovedbeklædninger eller parykker på størrelse med Eifeltårnet i Paris.

Le Mindu er udmærket klar over, at hvis man lader sine modeller gå nøgne op af catwalken, så går billederne verden rundt. Og det er jo ganske god reklame.

Men det er ikke kun Le Mindu, der har chokeret med nøgenhed. Det samme gjorde designeren Pam Hogg, der f.eks. lod en af sine modeller gå splitternøgen op af catwalken kun iført lænker lagt på kryds over brysterne samt et kyskhedsbælte, der dækkede skødet.