Anna David som Den Lille Havfrue

Anna David og Silas Holst skal dele mundvand, når Black Box Theatre lancerer Den Lille Havfrue til foråret

Anna David til Zulu Awards på ben. For fremtiden er benene skiftet ud med hale (Foto: Mogens Flindt)
Anna David til Zulu Awards på ben. For fremtiden er benene skiftet ud med hale (Foto: Mogens Flindt)
Følg Underholdning
Følg Event & Kultur

'Fuck dig'-sangerinden Anna David skifter for en kort stund stund dansk popmusik ud med mere klassiske hymner fra Disney. Hun skal nemlig spille hovedrollen i Disney-klassikeren Den Lille Havfrue.

Det er ikke første gang, at Anna David går skuespillervejen. Hun har tidligere spillet en ung sangerinde i TV2-serien 'Store Drømme'. Men nu kaster hun sig altså ud i teater.

- Jeg var helt vild med Disneys Den lille Havfrue som barn og tror, det bliver en stor oplevelser at være med i produktionen. Jeg glæder mig virkelig meget til den udfordring, og til at prøve kræfter med musical-genren, skriver Anna David i en pressemeddelelse.

Prins Silas
Mens Anna David skal spille den rødhårede Ariel, skal et andet kendt ansigt spille hendes store kærlighed, mennesket prins Erik. Dansker og sanger Silas Holst er nemlig blevet castet til rollen.

Han har tidligere medvirket i flere musicalproduktioner, og i efteråret kan vi nyde ham i den danske opsætning af Mamma Mia. Også Trine Jepsen, der er mest kendt for at være en del af den tidligere pigepopgruppe EyeQ og for sin deltagelse i Melodo Grand Prix, er en del af casten til musicalen. Hun skal spille den onde havheks, blæksprutten Ursula.

Musicalen kan ses flere steder i Jylland. Der er premiere i Teatersalen i Musikteatret Holstebro den 24. februar 2011. Herefter går turen til Århus og Aalborg, inden den slutter af i Esbjerg.

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+