Afstemningen ved Dansk Melodi Grand Prix 2010 foregår på samme måde som sidste år, hvor der blev indført en fagjury som sammen med seerne bestemmer, hvem der vinder.
Sådan forløber showet:
Indledende runde
I den indledende runde er det en fagjury, der sammen med seerne bestemmer, hvilke fire sange der skal videre til semifinalen. Fagjuryens stemmer tæller 50 % og seernes stemmer tæller 50 %. Man kan stemme én gang på hver sang i hver runde.
Fagjuryen har kun indflydelse i den indledende runde.
Semifinale
I semifinalen dyster de fire sange to og to. Seerne alene bestemmer via sms, hvilke to sange der skal i finalen. Man kan stemme én gang på hver sang.
Finale
De to sange, der er gået videre til finalen, dyster mod hinanden. Seerne afgør via sms, hvem der vinder.