Skældud til trusseløs miss

Det vakte opsigt, da Miss Colombia havde taget en kort kjole på og samtidig ladet trusserne blive hjemme - lidt for meget opsigt for Miss Universe-arrangørerne

Når bare kjolen er lang nok, er der ingen trusse-panik for Miss Colombia. (Foto: AP)
Når bare kjolen er lang nok, er der ingen trusse-panik for Miss Colombia. (Foto: AP)

Den 22-årige Miss Colombia, Catalina Robayo, har i den grad fået opmærksomhed i forbindelse med Miss Universe 2011, der i disse dage finder sted i Sao Paulo, Brasilien.

I løbet af ugen har hun nemlig optrådt i en upassende kort kjole - upassende, fordi miss'en så også lige havde valgt ikke at bære trusser under de korte skørter.

- Der blev sagt til Colombia, at hun var nødt til at bære trusser, og det hun gjorde, var ganske upassende. Folk var blevet ret så oprevet over det. Der har været billeder, hvor hun har vist sit underliv, siger en kilde til Fox News.

LÆS OGSÅ: Man skal ikke gå i for små bikinier

Præsident overrasket over billederne
Den slags er ikke noget, der falder i god jord hos Miss Universe-organisationen.

- Der var flere piger i korte kjoler, og det var lidt bekymrende, men da jeg så det trusseløse billede på forsiden af en af de lokale medier, blev jeg meget, meget overrasket, siger præsidenten for Miss Universe Organization Paula Shugart

- Vores rådgivere talte med alle deltagerne om, at de skal klæde sig passende, og en af vores pr-folk talte specifikt med Robayo. Hun sagde dog, at hun havde haft trusser på. Men lige meget hvad, så gav det hende en del opmærksomhed i nogle dage, fortsætter Shugart.

LÆS OGSÅ: Miss Danmark med irakiske rødder