Sidste år var Zirkus Nemo med zebra.
I år er nyskabelsen en ægte zirkuzprinzezze. Skuespiller Patricia Schumann af den bekendte cirkusfamilie af samme navn og oldebarn af en af det 20. århundredes største klovne, Charlie Rivel.
Til gengæld er zebraen væk, og Peter Frödin er heller ikke med i år. Når vi ser bort fra, at han var en del af publikummet ved premieren i Horsens.
Men meget andet er i glædeligt omfang ved det gamle. Og zirkusdirektør Søren Østergaard er igen sprudlende i sine mange, særprægede udgaver.
Wienerbrød og pagehår
Mange vil nok være lettede over at erfare, at Bager Jørgen er tilbage i topform, efter at han for nogle år siden blev ramt af melallergi. Han har oprigtigt talt kun virket på halv kraft de seneste sæsoner, men med stædighed og viljestyrke har han nu kæmpet sig tilbage til den unikke kunstform, som han mestrer så smukt.
Næppe nogensinde før har wienerbrødene danset så bevægende. Og endda med engelsk undersættelse.
Målermanden forbløffer igen med sin evne til at måle helt præcist og i samtlige retninger. Iført pagehår og nogle gange med langsom gengivelse.
Og Smadremanden imponerer endnu engang med sin indædte vilje til at svine samtlige tilstedeværende til. Især publikum, men heller ikke kapelmester Frans Bak går fri:
- Du ligner stadig en pik med briller!
Det skal jeg ikke tage stilling til, men orkesteret er i hvert fald i et sprudlende spillehumør samt klædelige, korte bukser. Eller korte bukser, i hvert fald.
Smukt højgravid
Patricia Schumanns glansnummer er som miss Anita Petersen - en tryllekunstner med forbløffende mange tænder, et blankt smil og en iøjnefaldende mangel på behændighed. Hende ville jeg gerne se mere til.
Som vanligt er der også mere klassiske cirkusartister af høj klasse. Jeg kunne fremhæve dem alle, men mest imponerende var nok Marko Karvo, der tryller fugle af alle slags ud af ingenting og derefter får dem til at flyve, hvorhen han vil.
Og hans assistent er smukt højgravid.
Heller ikke det ser man i cirkus hver dag, men Nemo er jo noget for sig. Båret som det er af Søren Østergaards ægte og smittende kærlighed til savsmuld, manege, telt med mere. Hans kunst er dybt original, og det er let at forstå, at han nogle gange citerer sig selv.
Sommeren nærmer sig. Zirkus Nemo er på vej!
