Annonce:
Annonce:

Bestyrelsen på Herlufsholm trækker sig

Hele Herlufsholms bestyrelse har valgt at trække sig, efter styrelse udtrykker hård kritik af skolens bestyrelse

Herlufsholm Skole i Næstved har i den seneste tid været i hård modvind. Foto: Jonas Olufson
Herlufsholm Skole i Næstved har i den seneste tid været i hård modvind. Foto: Jonas Olufson
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Event & Kultur

Bestyrelsen for Herlufsholm Skole har lørdag besluttet, at den træder tilbage.

Det oplyser Herlufsholm i en pressemeddelelse.

'Bestyrelsen for Herlufsholm Skole har i dag på et ekstraordinært møde besluttet at træde tilbage. Samtidig har bestyrelsesformand Torben Lowzow besluttet at indgive sin begæring om at blive fritaget for hvervet', lyder det blandt andet i pressemeddelelsen.

Heraf fremgår det også, at der nu skal 'ro på' Herlufsholm, efter TV 2 i dokumentaren 'Herlufsholms hemmeligheder' kunne afsløre en række kritisable forhold - blandt andet en lang række sager om mobning, krænkelser og vold, som tilsyneladende er blevet ignoreret af skolens ledelse.

Annonce:

'Arbejdet med at få valgt en ny bestyrelse, som skal sikre trivsel og en god skolegang for alle eleverne på skolen, er nu sat i værk. Vores medarbejdere fortjener også ro om deres dagligdag på skolen', lyder det i pressemeddelelsen.

Torben Lowzow er færdig som bestyrelsesformand på Herlufsholm. Foto: BJARNE LÜTHCKE/Ritzau Scanpix
Torben Lowzow er færdig som bestyrelsesformand på Herlufsholm. Foto: BJARNE LÜTHCKE/Ritzau Scanpix
 

Sanktioner er varslet
Herlufsholm har i denne uge modtaget et partshøringsudkast fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som retter en hård kritik mod bestyrelsen og varsler en række sanktioner, og det er på den baggrund, bestyrelsen har valgt at trække sig.

'Bestyrelsen er ikke enig i STUKs udkast til afgørelse og varslede sanktioner. Høringsskrivelsen vil blive besvaret af skolens ledelse og den nye bestyrelse. Bestyrelsen og skolens ledelse har valgt at offentliggøre partshøringsudkastet på skolens hjemmeside', lyder det i pressemeddelelsen, der fortsætter:

'Bestyrelsens medlemmer fratræder snarest, og bestyrelsen igangsætter med det samme en proces for sammensætning af en ny bestyrelse i henhold til fundatsen'.

Skandalen på Herlufsholm kostede også forhenværende rektor Mikkel Kjellberg jobbet. Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
Skandalen på Herlufsholm kostede også forhenværende rektor Mikkel Kjellberg jobbet. Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
 

Af partshøringsudkastet fremgår det blandt andet, at styrelsen er alvorligt bekymret for 'elevtrivslen på skolen'.

Annonce:

Det fremgår videre, at styrelsen har set 'alvorlige brud på loven' i forbindelse med undersøgelsen af skolen, og at bestyrelsens udførelse af deres opgaver har været 'meget utilstrækkelig', og at de ikke har overholdt deres oplysningspligt.

'Det er derfor styrelsens foreløbige vurdering, at der er grund til at fremsætte alvorlig kritik af skolens bestyrelse', lyder det blandt andet fra styrelsen i udkastet, som kan læses i sin fulde længde her.

Styrelsen varsler blandt andet, at der er grundlag for at træffe en afgørelse om, at skolen skal tilbagebetale tidligere modtaget statstilskud og samtidig varsler de en række påbud, som vil blive kontrolleret senere hen.

Bestyrelsesformand Torben Lowzow har ellers tidligere flere gange over for Ekstra Bladet understreget, at han ikke havde planer om at forlade bestyrelsen, så længe han havde resten af bestyrelsens opbakning.

Efter bestyrelsesmedlem Noemi Katznelson forlod bestyrelsen tilbage i maj, slog Torben Lowzow samtidig fast, at der ikke var flere fra bestyrelsen, der var på vej væk.

Ekstra Bladet arbejder på at få en uddybende kommentar fra den nu fratrådte bestyrelse.

Annonce:

Kronprinsparret overvejer fremtiden
Herlufsholm er en anerkendt skole, som igennem tiden har haft en lang række kendte elever tilknyttet. I øjeblikket går kronprins Frederik og kronprinsesse Marys ældste søn, prins Christian, på skolen, mens også prinsesse Isabella efter planen skal starte på skolen efter sommerferien.

Det har de seneste uger udløst stor kritik af kronprinsparret, der forleden på Instagram i et langt opslag fortalte, at de endnu ikke har taget endelig stilling til, hvorvidt deres børn skal fortsætte på skolen.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra kongehuset i forbindelse med, at bestyrelsen nu har valgt at trække sig, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

OVERBLIK: Styrelse vil afskaffe traditioner på Herlufsholm

Hvis det står til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, skal Herlufsholm afskaffe mange af de traditioner, der har rødder langt tilbage i skolens historie.

Siden en kritisk TV 2-dokumentar om skolen blev vist i maj, har blandt andet elevtraditioner om særlige privilegier til de ældste været i fokus.

Men det skal være slut nu, hvis skolen skal overholde lovgivningen på området i fremtiden, vurderer styrelsen.

Skolen har i kølvandet af dokumentaren selv varslet en række ændringer, der delvist overlapper styrelsen forslag.

Læs mere om styrelsens forslag til ændringer samt skolens egne ændringer:

* Skolen afskaffer enhver tradition, der giver elever i 3. g særlige privilegier på bekostning af andre elever på skolen.

** Herlufsholm har afskaffet den såkaldte præfektordning, hvor udvalgte elever har et ekstra ansvar for de yngre.

* Skolen skal sørge for, at elevernes rammer for overnatning er af en sådan karakter, at de ikke oplever risiko for overgreb, mobning eller mistrivsel.

** Herlufsholm har ændret ordningen med sovesale, så alle elever nu sover på egne værelser.

* Skolen har særlige udfordringer med voldelige hændelser, krænkende adfærd og mobning. Derfor skal den udfolde en handlingsplan med konkrete initiativer.

** Herlufsholm har afskaffet den i TV 2-dokumentaren omtalte PØ-kamp, hvor de ældste elever brydes og slås for at forsvar en ø over for de yngre.

* Skolen skal håndterer enkeltsager i åbenhed og med omgående inddragelse af forældre og relevante myndigheder herunder politiet.

* Skolen skal håndtere skolens studie- og ordensreglement ensartet og skabe gennemsigtighed.

Kilde: Styrelse for Undervisning og Kvalitet og Herlufsholm Skole.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Digital arrogance har skabt et samfund med A- og B-borgere
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: