Der var lagt op til en fest af de helt store, når hele den danske reality-verden skulle samles lørdag 15. januar på Docken i København og fejre året, der er gået i dansk reality til Reality Awards 2021.
Men som konsekvens af, at regeringen tirsdag har valgt at forlænge nedlukningen af Danmark foreløbigt i to uger grundet coronavirus, har Kit Nielsen, der arrangerer Reality Awards, set sig nødsaget til at rykke arrangementet et par måneder frem.
Det oplyser hun til Ekstra Bladet.
Det betyder også, at arrangementet i stedet vil løbe af stablen i marts, hvis alt går efter planen.
- Vi følger naturligvis sundhedsmyndigheders anbefalinger og restriktioner, hvorfor vi flytter Reality Awards til fredag 19. marts 2021, siger hun og fortsætter:
- Jeg er selvfølgelig ærgerlig over at måtte flytte showet, men sådan er det jo. En stor del af Reality Awards er stemningen til showet, så jeg har ikke lyst til bare at lave et digitalt show.
Deler stor nyhed: - Jeg græd af glæde
Havde gjort coronaklar
Ifølge Kit Nielsen havde hun ellers gjort klar til, at showet kunne afholdes helt efter myndighedernes retningslinjer.
- Jeg har arbejdet hårdt de sidste mange måneder for at kunne afholde en coronaversion af Reality Awards. Jeg har fået håndsprit, mundbind og det hele klar. Jeg har skåret i deltagerantallet, så der kun ville være 450 gæster, så der intet billetsalg har været, ingen efterfest og god afstand mellem de siddende gæster. Så alle restriktioner kunne overholdes, siger hun videre.
Derfor er hun også ærgerlig over, at hun igen er nødt til at sadle om.
- Jeg er så ærgerlig over, at jeg er nødt til at flytte showet. Trods corona havde vi fået lavet et godt show. Dan Andersen, der er vært, har fået skrevet et virkelig sjovt manus, og jeg synes faktisk, at det var blevet så godt, som det nu kunne være under restriktioner, siger hun og fortsætter:
- Men vi gør det 19. marts i stedet. Vi håber, der til den tid er åbnet lidt mere op, men ellers bliver det, som det var planlagt. Vi kommer i hvert fald til at følge alle myndighedernes restriktioner, understreger hun.
Fest sammen hver for sig
Kit Nielsen oplyser, at alle, der har billetter til showet, vil få mulighed for at bytte deres billet, så de kan deltage i showet i marts i stedet.
Samtidig opfordrer hun alle dem, der har købt en 'party boks' i form af et fest-kit til at feste med hjemme i stuerne, til at vente med at tage det i brug til 19. marts.
- Det er hårdt at være eventarrangør i coronatider, men sådan er det jo for alle, men det skal da ikke være en hemmelighed at Reality Awards bløder lidt, og corona har kostet mange penge, rigtig mange penge, siger hun og fortsætter:
- Så jeg beder til, at folk vil købe en party boks, både for at støtte Reality Awards, men også fordi, det jo er sjovere, jo flere vi kan feste sammen - hver for sig.
Ekstra Bladet vil traditionen tro sende hele Reality Awards live eksklusivt her på ekstrabladet.dk, når blandt andet årets bedste realitydeltagere, årets bedste bryster og årets bedste overkrop traditionen tro bliver kåret.
Det er Camilla Framnes, der er kendt fra 'De unge mødre' samt komikeren Dan Andersen, der skal være vært ved showet.
Hemmeligt frieri: 'Årgang 0'-Stephanie skal giftes
Kan du ikke vente til marts, så frygt ej. Du kan nemlig gense det fulde show fra Reality Awards 2019 og 2020 lige her:
Missede du Reality Awards? Se hele showet her
Vil du ha' mere Reality Awards? Se hele showet her
Vil du selv have fingrene i en party boks til Reality Awards, kan du finde dem her.