TEL AVIV (Ekstra Bladet)
40 sekunder. Det er lige præcis så lang tid scenearbejderne bag Eurovision Song Contest har til at arbejde mellem de 26 sange, der har kvalificeret sig til aftenens finale i verden største sangkonkurrence.
Det skal med andre ord gå mere end hurtigt, når en komplet scenografi skal byttes ud med en anden.
Derfor er der en mindre hær af sortklædte scenearbejdere, der myldrer på scenen, så snart den sidste strofe er sunget efter præcis tre minutter, som et bidrag varer. SE KLIPPET ØVERST I ARTIKLEN.
Statistikken er med os: Aldrig dårligere end nummer fem
Inden danske Leonora skal på scenen, er det den russiske sanger, Sergey Lazarev, der spejler sig i et hav at to meter høje spejle. Og så snart han har brølet det sidste af sin 'Scream', vælter det ind med scenefolk, der bakser med den gigantiske stol, som Leonora og hendes hold skal sidde på.
Samtidig skal der også en stor væg ind på scenen. Leonora starter nemlig sit show med at stå op mod en væg med ryggen til publikum.
Endnu mere kaotisk ser det næsten ud, når Leonoras stol skal væk fra scenen. Der opstår noget nær kaos af folk, der løber rundt og i fælles flok skal have slæbt kæmpemøblet væk, inden det er San Marinos tur til at have scenen i tre minutter.
For seerne udnyttes tiden til at se de små postkort, som alle nationerne har været i Israel for at producere.
Her har værterne udnyttet Leonoras elegance, når hun på sit postkort danser med det nationale balletkompagni.
Leonora: - Jeg begyndte at tude
Leonora og 'Love is Forever' er på som sang nummer seks i aften. Showet sendes direkte fra Tel Aviv på DR1 fra klokken 21, men kan også følges her på ekstrabladet.dk.