Direktør for Grøn: Dårligt vejr rammer os økonomisk

Svigtende ølsalg ventes at påvirke resultatet ved årets Grøn Koncert, som 143.000 har løst billet til

Foto: Jakob Jørgensen
Foto: Jakob Jørgensen

Det regnfulde sommervejr sætter sit præg på antallet af gæster ved årets Grøn Koncert.

De otte koncerter, der søndag rundes af i Valbyparken i København, har trukket omkring 143.000 gæster.

Det er cirka 10.000 færre gæster sammenlignet med sidste år.

Skovler penge ind på Grøn: Er det sommerens bedste timeløn?

Alligevel er arrangøren, Muskelsvindfonden, tilfreds.

- Vi er ganske tilfredse i betragtning af det vejr, vi har haft. Det har jo været den dårligste sommer i 38 år, siger direktør Henrik Ib Jørgensen, Muskelsvindfonden.

Han henviser til, at der i juli endnu ikke er målt en meteorologisk sommerdag med temperaturer over 25 grader.

Køber ikke øl og mad
Det ustadige vejr har fået gæsterne til at holde igen med at købe mad, is og fadøl på koncertpladserne.

Og det kommer til at kunne mærkes, når bundlinjen skal gøres op senere på året.

L.O.C. til Grøn. Foto: Henning Hjorth
L.O.C. til Grøn. Foto: Henning Hjorth
 

- Det rammer os, at folk ikke køber så meget på pladserne, som de plejer, fordi det har været dårligt vejr.

- Det kommer til at påvirke bundlinjen negativt, men jeg tør ikke sætte tal på, hvor meget det bliver endnu, siger Henrik Ib Jørgensen.

Først til november har man det endelige overblik over resultatet.

Grøn bliver ved
Selv om indtægterne fra salget skrumper, er det dog ikke noget, der får arrangøren til at ryste på hænderne i forhold til fremtiden.

Grøn Koncert vender tilbage næste år, forsikrer direktøren.

Den faldende omsætning kommer heller ikke til at betyde, at der bliver færre penge til arbejdet med mennesker, der er ramt af muskelsvind.

- Der går op og ned, sådan er det i showbizz.

- Men vi har i de gode år sørget for at sætte noget til side, og derfor bliver vores arbejde med mennesker ramt af muskelsvind ikke ramt, siger Henrik Ib Jørgensen.

Største begivenhed
Han mener, at Grøn Koncert, der nu bare kaldes Grøn, stadig står stærkt på den danske kulturscene:

- Det er ganske flot, at vi stadig er den største kulturbegivenhed i Danmark målt på unikke publikummer med over 143.000 gæster.

- Jeg ser det som en rigtig stor styrke, at vi kan samle så mange mennesker, selv når vejret er skidt, siger han.

Op mod 20.000 gæster er på plads ved den afsluttende koncert søndag i Valby.

Grøn har gæstet i alt syv byer, og flere end 700 frivillige har hjulpet med at afvikle koncerterne.

Muskelsvindfonden har i samarbejde med Tuborg stået bag den årlige koncertrække siden 1983.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.