DR-chef efter fiasko: - Jeg er ked af det

DRs underholdningsredaktør ærgrer sig gul og grøn over, at Fyr og Flamme er ude af Eurovision Song Contest

Fyr og Flamme røg ud af Eurovision i semifinalen, men sagde bagefter at de bare var glade og lettede.

For første gang siden 2016 er Danmark ikke med i finalen af Eurovision Song Contest.

Torsdag aften slukkede ilden i Fyr og Flammes Grand Prix-eventyr, og det ærgrer Jan Lagermand Lundme, der er underholdningsredaktør i DR.

- Det er super ærgerligt. Vi er her jo for at gå videre i første omgang, så jeg er da ked af det. Også fordi jeg fandme synes, de gjorde det så godt. Der har været så god stemning omkring nummeret og om dem. Også som jeg fornemmede det, var der virkelig opbakning omkring dem. Men sådan er det, siger han og fortsætter:

- Det, der er det vigtige lige nu, er, at jeg har en fornemmelse af, at alle har gjort, hvad de kan for at gøre det bedst muligt.

Jan Lagermand Lundme ærgrer sig over det danske nederlag. Foto: Jonas Olufson
Jan Lagermand Lundme ærgrer sig over det danske nederlag. Foto: Jonas Olufson

For satset
- Det var et sats at stille med en sang på dansk. Var det for satset?

- Det synes jeg faktisk ikke. Jeg synes faktisk, at det havde været satset at prøve at mase en engelsk tekst igennem. Fyr og Flamme ønskede at gøre det på dansk, og for mig er det stadig det vigtigste, at når man står på scenen, så har man det godt med det, man står der med. Hvis vi var kommet og havde sagt, at det skulle være på engelsk, havde det ikke været godt.

- Har en dansk sang noget at gøre i Dansk Melodi Grand Prix, hvis ikke den kan klare sig her? Det er jo trods alt derfor, vi holder Grand Prix i Danmark.

- Ja, det synes jeg da. Jeg tror ikke, at sproget er skyld i, at vi ikke gik videre.

Fyr og Flamme klarede den ikke videre til finalen. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Fyr og Flamme klarede den ikke videre til finalen. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
 

- Hvad har så skylden?

- Den sang faldt åbenbart ikke nok i europæernes smag. For sangen og deres performance var der ikke noget galt med. Den ramte bare ikke nok, og det er super ærgerligt.

Ekstra Bladets musikanmelder Thomas Treo mener, at Fyr og Flamme var blandt de mindst dårlige ved torsdagens semifinale.

Det er ikke altid, at Eurovision Song Contest forløber helt som planlagt. Læs om de største skandaler her.

Inden semifinalen talte Fyr og Flamme om Thomas Treos anmeldelse af dem ved det danske Melodi Grand Prix.

Ekstra Bladet dækkede den danske semifinale live. Hvis du vil gense vores kommentarer, kan du se det hele herunder:

LIVE