Eurovision-vinder beskyldt for at tage stoffer: Testet negativ

Forsangeren Damiano David fra Eurovision-vinderbandet Måneskin er blevet beskyldt for at have taget narkotika på tv. Nu er han blevet testet negativ

Grand Prix-vinder og forsanger i Måneskin, Damino David, har hele tiden nægtet, at havde taget stoffer på live-tv under Eurovision Song Contest.

Spekulationerne førte til handling. Forsangeren Damiano David fra Eurovision-vinderbandet Måneskin er som følge af et videoklip, der i går gik viralt, blevet beskyldt for at have indtaget narkotika for åben skærm, mens flere millioner så med.

Som følge af denne beskyldning blev en undersøgelse sat i værk, hvor EBU gennemgik samtlige videoklip fra episoden, ligesom forsangeren frivilligt valgte at lade sig teste.

Negativ
Resultatet ligger nu klart: Damiano David har ikke taget stoffer.

'Intet stofmisbrug fandt sted i 'Det Grønne Rum', og vi anser sagen for værende lukket'.

Sådan lyder den kontante melding i en pressemeddelelse fra EBU mandag aften.

Se det virale klip nedenunder ...

Uretfærdigt
EBU forklarer yderligere, at de er bange for, at de mange spekulationer har overskygget sejrsglæden, og at Måneskin på uretfærdigvis er blevet påvirket negativt af de falske narko-rygter.

Derfor ønsker EBU i samme pressemeddelelse det italienske vinderhold stort tillykke med sejren.

Søndag reagerede EBU på de mange rygter om det påståede stofindtag:

'Vi er opmærksomme på de spekulationer, der er om videoklippet af de italienske vindere,' skrev arrangørerne i meddelelsen, hvor de understreger, at den italienske delegation over for dem har afvist.

Nægter at have taget stoffer
Bandet har selv kommenteret rygterne, og de tager stor afstand til stoffer generelt.

Det gjorde de i deres Instagram-story, hvor der stod:

'Vi er virkelig chokerede over, hvad nogle mennesker siger om, at Damiano tog stoffer. Vi er virkelig IMOD stoffer, og vi har aldrig taget kokain. Vi er klar til at blive testet, for vi har ikke noget at skjule,' lød det fra gruppen.

 

Et væltet glas
Forklaringen på videoen har vinderne også kommenteret. Ifølge dem er der en mening med galskaben i det virale klip.

- Thomas ødelagde et glas. Thomas ødelagde et glas med sit ben. Jeg tager ikke stoffer. Please, folkens. Lad være med at sige det, lød det fra Damiano David.

- Vær søde at lade være med at sige det. Lad være med at sige det. Ingen kokain. Lad være med at sige det.