Annonce:
Annonce:

Festival ramt af sandstorm: En dræbt

Den spanske Medusa Festival blev i nat ramt af hård vind og sandstorm. En person omkom, da dele af hovedscenen blev revet løs

Medusa Festival blev i nat ramt af et voldsomt uvejr, der har kostet en person livet. Foto: Getty Images
Medusa Festival blev i nat ramt af et voldsomt uvejr, der har kostet en person livet. Foto: Getty Images
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Event & Kultur

En tragedie har ramt den spanske festival Medusa Festival, der i denne uge bliver holdt i kystbyen Cullera.

Festivalen, der har elektronisk musik på plakaten, blev i nat ramt af en voldsom vind og sandstorm, der fik fatale følger.

Festival-området blev raseret af vinden og sandstormen. Foto: REUTERS/Eva Manez
Festival-området blev raseret af vinden og sandstormen. Foto: REUTERS/Eva Manez
 

Ifølge flere spanske medier - blandt andet levante-emv.com - fik den hårde kuling med vindstød på 65 km/t dele af hovedscenen og indgangen på Medusa Festival til at rive sig løs og kollapse.

En 28-årig mand mistede livet under kollapset, og 21 personer blev såret under den kraftige storm.

Hårdt kvæstede
De lokale medier melder, at ni af gæsterne på Medusa Festival er kommet alvorligt til skade, mens 12 er blevet behandlet for skrammer på stedet.

De ni kvæstede er blevet bragt til sygehuse i både Valencia og La Ribera.

De spanske myndigheder er lørdag morgen i fuld gang med at få det fulde overblik over ulykken, der skete ved 4-tiden i nat.

Annonce:

På Twitter har flere af festivalens gæster lagt optagelser ud fra uvejret, der førte til den tragiske ulykke.

Ledelsen af festivalen, der har op mod 320.000 gæster, har på Instagram postet en story, hvor de blandt andet skriver, at Medusa Festival er midlertidig aflyst.

De skriver yderligere, at de sender deres dybe og oprigtige medfølelse med familie og venner til dem, der er berørte af nattens ulykke.

Ifølge det spanske nationale vejrcenter, Aemet, blev området omkring Valencia i nat ramt af såkaldte varme vinde, der gav pludselige temperaturstigninger og kraftig blæst. I lufthavnen i Alicante blev der klokken 03 målt 40,5 grader og vind på 82 km/t.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Man skal ikke lade sig narre af Løkke
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: