Forkert fodtøj på festival: Det gør jeg aldrig igen

Ekstra Bladet møder tre unge mænd, der af forskellige årsager ikke er hoppet i gummistøvlerne på trods af regn og mudder

- Jeg var til koncert, og da jeg kom tilbage, var mine støvler stjålet. Derfor er jeg nødt til at rende rundt i mine Vans-sko her i mudderet, siger Mathias Vestergaard.
Foto: Jakob Boserup
- Jeg var til koncert, og da jeg kom tilbage, var mine støvler stjålet. Derfor er jeg nødt til at rende rundt i mine Vans-sko her i mudderet, siger Mathias Vestergaard. Foto: Jakob Boserup

Hver gang det regner under en dansk musikfestival, ser man gæster hoppe i gummistøvler og regntøj for at undgå en våd nedkøling, der kan forhindre dem fra at høre deres yndlingsband.

Men omtrent lige så mange beholder deres smarte gummisko, cowboybukser og sweatshirt på. Også selv om regnen er velvarslet.

Det ses igen og igen på de danske festivaler, og man kan undre sig over hvorfor. En rundtur i campingområdet afslører, at det mest af alt er de unge mænd, der har det forkerte fodtøj på.

Nogle af dem forklarer her, hvorfor de ikke har taget gummistøvlerne på.

Daniel Wigell, 24 år: Har faktisk gummistøvler med

Foto: Jakob Boserup
Foto: Jakob Boserup

Foto: Jakob Boserup
Foto: Jakob Boserup

Som en balletdanser hopper Daniel Wigell på tær for at undgå de dybeste mudderpøle. Han er iklædt gummisko, som efterhånden er svøbt fuldstændig ind i det brune stads.

- Jeg har to par sko med, og det ene er et sæt gummistøvler, men jeg bryder mig ikke om at gå i dem på grund af fugtigheden bag det omklamrende gummi, siger han og fortsætter:

- Indersiden af sådan en gummistøvle er jo et miljø, hvor der er gunstige forhold for svamp, og de her tager faktisk ikke så meget vand ind, så jeg venter lidt endnu.

Daniel Wigell tager foden op af skoen og giver syn for sagn. Der er kun mørke plamager på sokkerne ved tæerne.

Mathias Vestergaard, 18 år: Fik stjålet støvlerne

Foto: Jakob Boserup
Foto: Jakob Boserup

Foto: Jakob Boserup
Foto: Jakob Boserup

Mathias Vestergaard kæmper sig igennem mudderet i sine Vans-sko. Han fik sine gummistøvler stjålet på tredjedagen, kort før regnen begyndte at stå ned i stænger.

- Jeg var til koncert, og da jeg kom tilbage, var mine støvler stjålet. Derfor er jeg nødt til at rende rundt i mine Vans-sko her i mudderet, siger han.

- Jeg overvejede at tage hjem på et tidspunkt, men jeg blev for at høre musik.

Mathias Vestergaards fodtøj er ringe til at holde vandet ude. Han har desuden også ekviperet sig med et par shorts i det omkring 15 grader varme vejr.

- Jeg havde jo taget gummistøvler med, fordi jeg var godt klar over, at der ville komme dårligt vejr, og at det ville blive noget pladder.  Men nu har jeg bare dem her, og somme tider når jeg træder ned, ryger jeg ud af skoen, fordi den sidder fast i mudderet. De ryger ud, når jeg kommer hjem.

Elisha Ghanem, 21: Det gør jeg aldrig igen

Foto: Jakob Boserup
Foto: Jakob Boserup

Foto: Jakob Boserup
Foto: Jakob Boserup

Elisha Ghanem troppede op på Roskilde Festival uden gummistøvler. Det var en kæmpe brøler, indser han nu.

I forsøget på at løse det våde problem, har han bundet blå plasticposer rundt om sine komplet ødelagte sorte Converse-sko, der har lukket vand ind, siden den første regndråbe faldt.

- Jeg tænkte ikke rigtigt over det, da jeg tog afsted. Den fejl laver jeg ikke igen næste år. Det gør jeg aldrig igen. Fremover pakker jeg gummistøvler ligegyldigt hvad, siger han.

På trods af det klamme indeklima i skoene, har han - bortset fra de to gange, han har været i bad - ikke taget dem af.

- Jeg har haft dem på hele tiden. Jeg har bare været fuld, og så har jeg smidt mig ind i teltet, stået op, drukket videre, og så har jeg ikke tænkt meget mere over det.

- Men det gør ondt nu. Jeg har masser af vabler.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.