Gæster hylder festivaler i skattely: - Havde gjort det samme

NorthSides ejere har til huse i Luxembourg, men det rager gæsterne en høstblomst

Marie - her sammen med veninden Agniezka - synes, NorthSides ejere er smarte, når de placerer sig i et skattely. Foto: Per Lange
Marie - her sammen med veninden Agniezka - synes, NorthSides ejere er smarte, når de placerer sig i et skattely. Foto: Per Lange
Følg Underholdning
Følg Event & Kultur

Det kan godt være, at NorthSides ejere ligger i skatteparadiset Luxembourg, men det kunne ikke rage gæsterne mindre.

Det er i hvert fald følelsen, man står tilbage med, efter Ekstra Bladet lørdag spurgte gæsterne til ejerkonstruktionen på festivalen.

De to store provinsfestivaler, NorthSide og Tinderbox, drives af danske Down the Drain, som ejes af internationale selskaber med adresse i skatteparadiset Luxembourg

Christian Hallum, skattespecialist hos Oxfam IBIS - en global organisation, som forsøger at bekæmpe skattely - har gennemgået den komplicerede ejerstruktur i Down the Drain:

'Luxembourg er et klassisk sted for denne slags konstruktioner, hvor en kapitalfond eller et skuffeselskab har base og ejer mange selskaber i flere forskellige lande,' oplyser han i en mail til Ekstra Bladet.

'At man er registreret der betyder ikke, at man snyder i skat, og der er grunde til at lægge ejerskabet i Luxembourg, som ikke handler om skat. Men man kan samtidig ikke lukke øjnene for, at Luxembourg er et af verdens vigtigste skattely, og at der i mange tilfælde er en klar skattegrund til at lægge ejerskabet der.'

Luxembourg optræder ikke på EU's seneste skattelyliste, som slet ikke indeholder EU-lande. Erhvervsstyrelsen tager udgangspunkt i den EU-liste, og det gør det muligt for Down the Drain at modtage kompensation. Derfor fik Down the Drain udbetalt 39.099.527 kroner i kompensation for de aflyste koncerter som følge af coronapandemien.

Det vakte kritik fra Enhedslistens skatteordfører Rune Lund, mens Nye Borgerliges ditto Lars Boje Mathiesen pointerede, at man må acceptere, 'at der er andre lande, som har valgt at have en anden skattestruktur'.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Gæsterne: - Det er smart

Hos gæsterne på NorthSide er konstruktionen ikke noget, der kan vække harme.

 - Det er jo lukrativt og smart. Det er skide genialt. Jeg havde gjort det samme, siger 27-årige Marie, der tilføjer.

- Jeg støtter det fuldt ud. 100 procent. Så længe man overholder lovgivningen.

Og hun er langt fra den eneste med den holdning. 35-årige Kenneth er på linje.

- Jeg havde gjort det samme. Så længe de kan stable det her på benene og ikke bryder loven, så er jeg sådan set ligeglad. Det kan ikke få mit pis i kog, siger han.

Hvad NorthSides ejere gør, betyder ikke meget for Malene. Hun mener, det bliver for fjernt. Foto: Per Lange
Hvad NorthSides ejere gør, betyder ikke meget for Malene. Hun mener, det bliver for fjernt. Foto: Per Lange

Andre fortæller, at de ikke kan udtale sig på grund af deres arbejde, men bruger vendinger som 'jeg synes, det er røv', og kalder det 'super irriterende', at man ikke kan skabe en festival med bedre logistisk med de skattepenge, der er udbetalt.

Som gæst handler det dog mere om den oplevelse, man får, end hvordan biksen er skruet sammen, anfører 25-årige Marie.

- Jeg anede det ikke, før du sagde det til mig, men det er da træls. Det ændrer dog ikke på min oplevelse. Det bliver for fjernt.

Down the Drain afviser skattely: Vi betaler vores skat

Ekstra Bladet har forsøgt at få et interview med Down the Drain-direktør Brian Nielsen.

Det har ikke været muligt, men i stedet har DTD Group indvilliget i at besvare spørgsmål på mail.

I er ejet af et selskab i Luxembourg og ultimativt af Providence Equity, der har tråde til Caymanøerne og tidligere har været under kritik for skattely-konstruktioner. Hvordan kan det være?

'Vi har danske og internationale aktionærer, som ejer vores selskaber via en investeringsfond i Luxembourg. Det har som sådan ikke nogen reel betydning, om en investeringfond er etableret i Danmark eller Luxembourg. Luxembourg er et international anerkendt sted at etablere investeringsfonde, og mange danske selskaber og investeringsfonde - herunder danske statskontrollerede fonde - investerer via fonde i Luxembourg, så det er altså helt normalt.'

Har I aktivitet i Luxembourg, der gør, at I har valgt at have moderselskab der?

'Nej. Fonden var etableret, før den opkøbte DTD Group og de danske festivaler, så den er baseret i Luxembourg af historiske og praktiske årsager.'

Luxembourg er ikke officielt på EU-listen over skattely, men flere eksperter kalder alligevel landet et skattely. Hvad tænker I om det?

'Skatten af vores danske selskaber betales i Danmark. Vi beregner den iøvrigt ikke selv, det gør revisorer fra Top 4 revisionshuse. De seneste år har det i vores regi været PwC og Deloitte, og vi har fuld tillid til, at de beregner skatten efter gældende regler.'

'Der er således ikke tale om, at der undgås skat i Danmark. Alle investorer i fonden beskattes i deres hjemland, om det er Danmark, Norge, Tyskland eller et andet sted. Investorerne er mange, og de er spredt over hele verden, og netop derfor har det været praktisk at samle dem i fonden i Luxembourg, da det er en anerkendt international praksis.'

Kan I garantere, at I betaler den skat, I skal i Danmark, og at der ikke bliver gjort brug af forskellige metoder til at trække skattefrie udbytter, rentebetalinger eller lignende ud af Danmark?

'Vi betaler alle skatter og afgifter, som vi skal for vores danske selskaber i Danmark, og transaktioner imellem vores selskaber foregår på armslængdevilkår. Vi foretager selvangivelser jfr. reglerne, og skatten beregnes efter danske regler af statsautoriserede revisorer fra Deloitte.'

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Northside er gået fuld veganer, men heldigvis var Ekstra Bladet på pletten for at sikre gæsterne en god og kødfuld start på festivalen. For nok har de unge købt billet til popmusik og plantebaseret fastfood, men hvem siger nej til en frisk grillet svinetarm?

Grillet svinetarm kæmpehit til veganerfestival

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind