Grøn Koncert er aflyst

Nu ryger endnu en festival i rækken - oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse

Folk, vi har talt med, er både skuffede over, men også forstående for, at festivaller landet over må aflyse.

Der bliver ingen grønne koncerter rundt om i landet i 2021.

Det skriver festivalen i en pressemeddelelse.

'Det står nu klart, at Grøn desværre må aflyse sommerens koncertkaravane 2021. Arrangørerne bag Grøn har siden genåbningsplanen landede natten til tirsdag i sidste uge været i maskinrummet for at finde en løsning på at afvikle sommerens koncertkaravane ud fra den ansvarlige og bæredygtig model, Grøn præsenterede den 14. april. En model som har dannet grundlag for ekspertgruppens anbefalinger til Regeringen', lyder det.

Og der er en bestemt del af kravene, der gør det umuligt for arrangørerne.

'Men selvom der er enkelte dele af modellen, der giver genklang i genåbningsplanen, er det særligt makskapaciteten på 2.000 tilskuer frem til udgangen af juli, der gør afviklingen af den planlagte turnéplan umulig', lyder det.

Mange håbede ellers på, at det vuille være muligt at komme til koncerterne, men desværre ikke. Jakob Jørgensen
Mange håbede ellers på, at det vuille være muligt at komme til koncerterne, men desværre ikke. Jakob Jørgensen

Ingen vej udenom
Der er derfor ingen anden udvej end at aflyse Grøn Koncert 2021.

- Det er enormt ærgerligt at trække stikket på en helt utrolig gennemarbejdet idé og model, som jeg til enhver tid vil stå på mål for. Vi er meget stolte af det arbejde, vi har lavet helt frem til det sidste sandkorn i timeglasset, og med så stor og positiv feedback fra så mange sider, burde vores afviklingsmodel have fået chancen, fortæller indsamlingschef i Muskelsvindfonden, Theis Petersen og fortsætter:

- Politikerne og sundhedsmyndighederne har besluttet sig, og det giver ikke mening at hverken tro eller håbe på en Grøn-åbning i den kommende tid. At folketinget vælger at afvige i så væsentlig grad fra ekspertpanelets anbefalinger, er dybt skuffende - særligt taget i betragtning af, at man har valgt at sige god for at gennemføre andre arrangementer med større publikum i samme periode.

Nu er der kun at se frem mod 2022.

- Vi er enormt kede af, at vi står i denne situation igen, da vi ønskede at samle danskerne til et sommermøde med livemusik og fællesskaber. Nu ser vi frem til 2022 og glæder os til at samles om den faste tradition som Grøn Koncert er, fortæller Christian Sveigaard, der er marketing director for Tuborg.