- Det er vildt fedt
Jonas Flodager Rasmussen, der i Grand Prix-sammenhæng blot kalder sig Rasmussen, glæder sig meget til at deltage i Dansk Melodi Grand Prix på lørdag i Aalborg.
Det kan man godt forstå, da den 32-årige sanger fra Langå er storfavorit hos bookmakerne, og derfor skal der også smides en god sjat penge, hvis man vil tjene godt på Rasmussen.
Hos Danske Spil giver han 2.60 gange pengene igen og endnu mindre hos Nordic Bet, hvor han kun giver 2,35 gange pengene igen.
Bet 365 giver som Danske Spil 2.60 på en sejr til Jonas Flodager Rasmussen med sang nummer tre.
- Har du spillet på dig selv?
- Nej, det må man da ikke... eller det må man måske gerne, siger Rasmussen med et grin til Ekstra Bladet.
- Måske var det smart lige at smide en tusse på sig selv?
- Nej, nej, det tør jeg godt nok ikke. Hold da kæft. Det kommer jeg ikke til at gøre, siger han.
Aalborg: Derfor betaler vi DR for Melodi Grand Prix
Lige efter favoritten følger 17-årige Anna Ritsmar med 'Starlight'.
Se videoen øverst i artiklen, hvor Rasmussen fortæller om sin vinderchancer.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.