Kæmpe auktion med Star Wars-effekter

Mens vi venter på 'The Force Awakens'

Mens vi venter på det store 'Star Wars'-brag. Foto: AP
Mens vi venter på det store 'Star Wars'-brag. Foto: AP

Mens 'Star Wars'-fans over hele verden venter på 'Star Wars VIII - The Force Awakens' kan de mest pengestærke og 'Star Wars'-trængende gå Sothebys store online 'Star Wars'-auktion.

Der er meget at se frem til - f.eks. Han Solo og Chewbacca. Foto: PR
Der er meget at se frem til - f.eks. Han Solo og Chewbacca. Foto: PR
 

Auktionen finder sted d. 11 december kl 10, og her vil man kunne byde på de mest utrolige samlerobjekter.

Luke, Leia eller Vader - Hvem er din 'Star Wars'-favorit?

Alt fra en Jabba The Hutt-kagedåse over signerede lys-sværd til Darth Vader-hjelme kommer 'under hammeren'.

Auktionen er den mest spektakulære af sin art, idet det er muligt at byde på ca. 600 originale effekter fra 'Star Wars'-universet.

Der er også stormtropper. Foto: PR
Der er også stormtropper. Foto: PR
 

Vurderingerne ligger fra 100 US-dollars til ca. 35.000 US-dollars (fra ca. 700 kr til ca. 245.000 kr) , så de mest sjældne og udsøgte ting, er kun for de absolut dedikerede, som vil smide en formue.

Syg fan nåede at se ny Star Wars-film inden død

Det vil også være muligt at byde på vintage-plakater og en raritet som fortrykte postkort med en forkert titel på. Kortene med påskriften 'Revenge of the Jedi' vurderes fra 3-5.000 US dollars (ca. 21-35.000 kr.), og de blev produceret før George Lukas besluttede, at ordet 'revenge' var upassende, fordi en sand Jedi aldrig ville søge hævn. Ordet blev udskiftet med 'return'.

Og 'Star Wars'-plakater. Foto: PR
Og 'Star Wars'-plakater. Foto: PR
 

'Star Wars'-feberen blandt de mange fans har holdt sig nogenlunde konstant, siden den første film kom i maj 1977. Derfor er der også et marked for bl.a. en Luke Skywalker-figur med dobbelte teleskopfunktion på lys-sværdene. Forventet pris er 12-18.000 US dollars (ca. 84-126.000 kr.) Figurerne er meget sjældne, fordi de blev trukket tilbage fra markedet, da man opdagede, at de producerede lys-sværdene kunne være farlige. Kun en håndfuld af figurerne overlevede, og det er altså dem, der nu er rift om.

 sothebys.com/starwarsauction og eBay.com/sothebys