Keld Heick: Derfor kom Danmark ikke i Eurovision-finalen

Østeuropæerne har ganske enkelt en anden smag, lyder forklaringen fra Grand Prix-eksperten

Få reaktionen på det skuffende resultat her (Video: Mogens Flindt)
Følg Underholdning
Følg Event & Kultur

Ærgerligt!

Sådan lyder det fra Keld Heick til Ekstra Bladet om udfaldet af den første semifinale i Eurovision Song Contest, hvor Danmark som bekendt ikke gik videre til den store finale lørdag.

Nedtur: Danmark ude inden Eurovision-finalen

Men ifølge Grand Prix-eksperten kan man ikke kalde det en fiasko, at Danmark for første gang siden 2007 ikke er videre til finalen i verdens største sang-konkurrence:

- Det kan man ikke sige. Det er jo, fordi smagen er så forskellig i de forskellige lande. Jeg synes, det er en glimrende sang, og jeg synes, at knægtene gjorde det super godt. Der var ikke en finger at sætte på deres optræden, siger Keld Heick og fortsætter:

- Men når man sender en sang af sted, er det jo altid spørgsmålet: Hvad synes de i de andre lande? Hvordan er smagen i de andre lande? Og specielt i Østeuropa, som nok har en noget anden smag, end vi har.

DR-chef efter Grand Prix-exit: - Jeg begriber det ikke

- Og det må man bare se i øjnene – den faldt ikke i deres smag.

Grand Prix-eksperten forstår ikke, hvordan lande som Albanien, Rumænien og Georgien kunne gå videre til finalen.

- Det er i hvert fald ikke min smag. Men sådan er det bare.

- Jeg ville aldrig i mit liv have stemt på nogen af dem, siger han.

- Så det er bare et spørgsmål om smag?

- Det er det i høj grad. Og den er jo forskellig alt efter, hvilken kultur man kommer fra. Men jeg synes til gengæld også, at Rusland havde en rigtig fin sang, og jeg kunne også godt lide den ungarske og Grækenlands med en James-Bond-agtig sangerinde. Estland havde også en sød melodi. De fire forstod jeg udmærket kom med.

Skal klare sig uden Remee og Chief 1

- Nu var Anti Social Media jo ikke seernes valg at sende afsted til Wien, men fagjuryens favorit. Tror du, at Anne Gadegaards sang ’Suitcase’ ville have haft bedre chancer?

- Det er simpelthen så umuligt at sige. Det vil jeg slet ikke byde på, for jeg kender ikke smagen og deler ikke smagen med mange af de lande, der deltager i dag. Så hvad de ville have syntes om den ville have været et skud i tågen. Jeg ved det ikke, siger Keld Heick.

Ekstra Bladets flash!-redaktion er på Facebook. Klik HER, tryk 'like' og følg med i de seneste nyheder om kendte, kongelige, musik, tv og film.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind