Annonce:
Annonce:

Klapper i om klam brystvortemail

Den mangeårige chefdirigent og pigekorleder Michael Bojesen nægtede mandag endnu en gang at svare på spørgsmål om en opsigtsvækkende mail, hvori han på nedladende facon håner en ung sangerindes bryster. Det gjorde han både før og efter et dramatisk foredrag om egne mediesager, som han selv deltog i som tilskuer

Michael Bojesen mødte noget opsigtsvækkende op til et foredrag om afdækningen af hans egne sager, men overfor Ekstra Bladet ville han ikke uddybe, hvorfor han har sendt mails om en ung sangers brystvorter

Annonce:
Følg Underholdning
Følg Event & Kultur

- Hvorfor sendte du som daværende operachef i 2015 en mail til en professionel fagfælle, hvori du på sexistisk vis gør nar ad en ung operasangerindes brystvorter og bryster?

- Og hvad mener du selv, at den pågældende mail siger om dig og din person?

Det var to af flere spørgsmål, Ekstra Bladet endnu en gang gerne ville have den skandaleramte chefdirigent, tidligere pigekorleder og forhenværende operadirektør Michael Bojesen til at svare på, da han mandag aften ganske opsigtsvækkende deltog i et foredrag med de Politiken-journalister, der var de første til at bringe historier om operachefen frem.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Det var Politiken-journalisterne Lea Wind-Friis (tv.) Camilla Stockmann (th.), der ved et foredrag i regi af journalistforeningen Publicistklubben fortalte om deres dækning af sagen 'Hemmeligheden om DR Pigekoret'. Foto: Kenneth Meyer
Det var Politiken-journalisterne Lea Wind-Friis (tv.) Camilla Stockmann (th.), der ved et foredrag i regi af journalistforeningen Publicistklubben fortalte om deres dækning af sagen 'Hemmeligheden om DR Pigekoret'. Foto: Kenneth Meyer
 

Men det ønskede han ikke:

- Det tror jeg ikke, jeg vil svare på, lød det således prompte fra den omstridte kulturpersonlighed, da han var på vej ind i foredragssalen.

Annonce:

’Har udviklet sig sangligt og …’
Ekstra Bladet kunne tilbage i april afsløre, hvordan Michael Bojesen i en mailudveksling med en fagfælle drøftede en ung sangerindes potentiale og udvikling som sanger. Men efterfølgende helt uopfordret drejede samtalen hen på den unge sangerindes barm.

’Hun har udviklet sig helt vildt sangligt…' skrev Michael Bojesen således – men fulgte efterfølgende op med bemærkningen:

’Og har tilsyneladende brystvorter – men ingen bryster at bakke dem op med.'

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Michael Bojesen vurderede både den unge sangers musikalske talent og bryster i den pågældende mail til en fagfælle fra operaverdenen.
Michael Bojesen vurderede både den unge sangers musikalske talent og bryster i den pågældende mail til en fagfælle fra operaverdenen.
 

Afsløringen kom, efter at to meget omtalte advokatundersøgelser havde fastslået, at Bojesen havde stået bag seksuel chikane og et seksualiseret miljø på Sankt Annæ Gymnasium og i DR Pigekoret, hvor han havde været henholdsvis korleder og chefdirigent i 20 år.

Konklusioner, som Bojesen både dengang og efterfølgende hårdnakket har benægtet.

Den unge sangerinde, hvis bryster Michael Bojesen håner i den pågældende mail, har over for Ekstra Bladet beskrevet hele sagen som ’vanvittig ubehagelig’.

Annonce:

Ekstra Bladet har flere gange forsøgt at få Michael Bojesen til at forklare sin handling i et interview, hvilket han altså gentagne gange har afvist.

Til foredrag om egne møgsager
Helt i flyverskjul er den fallerede kulturkonge, der efter afsløringen om den opsigtsvækkende mail blev fyret fra sit job som operachef i Malmø Opera, dog ikke gået.

Mandag aften tog Bojesen – flankeret af blandt andre sin kone, tidligere DR-chefer og prominente kulturskikkelser – således altså på opsigtsvækkende vis plads på tilskuerrækkerne til et omdiskuteret foredrag, hvor netop den mediedækning, der førte til hans deroute, blev udlagt.    

Ved det pågældende arrangement fortalte Politiken-journalisterne Camilla Stockmann og Lea Wind-Friis i regi af journalistforeningen Publicistklubben om, hvordan de siden 2020 har arbejdet med historierne om blandt andre Michael Bojesen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Michael Bojesen var ifølge Weekendsavisen indledningsvis inviteret som paneldeltager til aftenens arrangement, men blev efter uenigheder internt i publicistklubben afinviteret. Alternativt dukkede han op som deltager og valgte da altså selv at stille spørgsmål og komme med kommentarer til journalisternes arbejde. Foto: Kenneth Meyer
Michael Bojesen var ifølge Weekendsavisen indledningsvis inviteret som paneldeltager til aftenens arrangement, men blev efter uenigheder internt i publicistklubben afinviteret. Alternativt dukkede han op som deltager og valgte da altså selv at stille spørgsmål og komme med kommentarer til journalisternes arbejde. Foto: Kenneth Meyer
 

Annonce:

Ved en spørgerunde i kølvandet på journalisternes beretninger satte flere af de fremmødte, herunder Bojesen selv, spørgsmålstegn ved flere aspekter af de to journalisters dækning og belæggene for den, ligesom flere i skarpe, følelsesladede vendinger indikerede, at de mange historier i høj grad skulle være baseret på et af flere medvirkende kilder orkestreret angreb og 'cherry picking'.

Skred fra spørgsmål
Michael Bojesen og en række øvrige tilskuere endte generelt med at dominere spørgerunden for at tale om mediedækningens beviser eller påstået mangel på samme.

Derfor forsøgte Ekstra Bladet også efter foredraget at få ham til at forholde sig til, at han som daværende operachef altså dokumenterbart på sexistisk facon hånede en ung sangerindes bryster i en mail til en professionel fagfælle tilbage i 2015.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

En tilhører spurgte Michael Bojesen om han - fordi han tydeligt gav udtryk for at have følt sig uretfærdigt behandlet af Politikens journalister - havde overvejet at indlede en injuriesag ved retten. Dette afviste den tidligere operachef dog med henvisning til, at han havde råd om, at det ville være for 'bøvlet'. Foto: Kenneth Meyer
En tilhører spurgte Michael Bojesen om han - fordi han tydeligt gav udtryk for at have følt sig uretfærdigt behandlet af Politikens journalister - havde overvejet at indlede en injuriesag ved retten. Dette afviste den tidligere operachef dog med henvisning til, at han havde råd om, at det ville være for 'bøvlet'. Foto: Kenneth Meyer
 

Michael Bojesen har over for Ekstra Bladet tidligere afvist, at han ser sig selv som en person, der har krænket nogen, eller som har skabt et seksualiseret miljø de steder, hvor han har haft lederansvar. 

Heller ikke det var dog noget, han ønskede at gå nærmere ind i over for Ekstra Bladet mandag aften.

Annonce:

- Som man kunne høre derinde, så mener du og mange af tilhørerne derinde jo, at du er blevet uretfærdigt behandlet i dækningen …

- Nej, det synes jeg ikke … Nej.

- Men du ser stadigvæk ikke dig selv som en, der har krænket eller hvordan?

- Det tror jeg ikke, jeg skal svare på.

- Men hvis ikke det er problematisk, kan vi så ikke snakke om den mail, Ekstra Bladet offentliggjorde i april?

- Det tror jeg ikke. Det synes jeg ikke. Det er en privat mail, så det tror jeg ikke …

- Men du omtaler jo brysterne og brystvorterne på en ung kvinde, du har haft ansvaret for – er det ikke relevant at snakke om?  

Men herefter forlod Michael Bojesen altså stedet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Når chefer falder opad
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: