Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata.
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil fortsætte? (En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Klubkongen fortæller alt: Sprut, narko og vilde fester
Ekstra Bladet er fra tirsdag klar med den helt nye podcast 'Vi ejer natten', hvor det farverige danske festmiljø gennem fem årtier vækkes til live på lyd. Vært og fortæller er Jean von Baden, og allerede nu kan du høre en seks minutter lang teaser
Jean von Baden, der har levet et langt liv med fester, sprut, stoffer og dekadent livsstil, men også oplevede nedtur og bagsiden af medaljen, er vært og fortæller på 'Vi ejer natten'. Foto: Linda Johansen
Annonce:
Følger UnderholdningFølg Underholdning
Følger Event & KulturFølg Event & Kultur
Uanede mængder sprut, narko, dekadente fester og vanvittige gimmicks.
Vilde anekdoter, masser af farverig historik og levende fortællinger.
Dørmænd, kendis-dj's, festaber, klubkultur, eventarrangører og nattelivsfanatikere.
Ekstra Bladets spritnye podcast 'Vi ejer natten' har det hele, og vil fra tirsdag 31. januar give lytterne en regulær tour de force i party uartig og fest til den lyse morgen - sat ind i historisk kontekst.
Lyt til teaserafsnittet herunder og kom med, når vi kickstarter 'Vi ejer natten' tirsdag 31. januar som podcast i Ekstra Bladet+ - og derpå samme sted de følgende mange tirsdage.
Her kan møder du en lang række personligheder, der fortæller om deres mange og ofte kulørte erfaringer fra det varierede danske natteliv i forskellige epoker lige fra 70'erne og frem til i dag.
Annonce:
Fortæller og vært er festkongen over dem alle - eks-partydanser, ekstravagant festarrangør og superdygtig dj, Jean von Baden.
- Jeg synes at det er enormt spændende at belyse, hvor den vilde festscene, vi har i Danmark i dag, er kommet fra. Samtidig synes jeg, at det er vigtigt at slå et slag for, hvor stor en kultur nattelivet og festscenen er. Det er i virkeligheden der, de fleste mennesker bliver inspireret. Der er jo 10.000 gange flere mennesker i byen hver uge, end der er folk til opera, siger Jean von Baden.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Coma Club blev første gang blev afholdt i 1985, og outrerede kostumer har alle dage været en vigtig del af festen. 'Vi ejer natten' giver dig blandt andet historien om de vildeste fester - fortalt af manden bag, Kenneth Bager. Polfoto
Jean von Baden fortsætter:
- Det handler om festscenen og den ekstreme livsstil, der er derude. Der er lag af vildskab, personligheder, kultur, møder og tendenser, som jeg føler, at der er meget mere af, fordi jeg har været der så længe, i forhold til hvordan andre måske ser på det som et eller andet med 'noget musik og en bar'.
'Vi ejer natten' henvender sig til alle typer
- Jean, du er jo en farverig person, og det er mange af de medvirkende også. Hvordan skal den mere 'amindelige lytter' kunne identificere sig med podcasten?
- Vi har netop valgt, ikke kun at fortælle om det vilde og crazy. Podcasten henvender sig til alle typer mennesker, der går eller har gået i byen eller bare er nysgerrige på, hvad der foregår. Der er en dj fra Hobro, en dørmand fra den hotte klub, en roeplukker, en finansmand, en bartender, et par dj's der blev kendisser, en bøsse og meget mere - vi prøver at vise, hvor mange forskellige mennesker, der er involveret i nattelivet - en type livsstil, som ikke kun er for smarte mennesker.
- Hvad er dit eget vildeste festminde?
- Det må være til åbningen af min fest Club Lækker på Aporta på Kongens Nytorv, hvor der i dag er McDonald's. Det var i 00'erne, men kan ikke lige huske året. Mick Jagger kom og spurgte efter mig, og så jeg gik hånd i hånd ind ad døren med ham, imens jeg var iført en pink, gennemsigtig Elvis-dragt, som Boy George efter sigende har haft på - dén fest var stor. Og så spurgte han mig, om det var rigtigt, at jeg havde set hans datter danse nøgen på en strand på Ibiza.
- Og dit værste?
- Det må være at ryge i fængsel i New York i tre dage sammen med en hel homoklub.
Hør om Jean von Badens og mange andre klubgængeres og nattelivsfantasters storslåede minder, holdninger og oplevelser i 'Vi ejer natten', hvor du kan møde Dan Rachlin og Philip Lundsgaard, Lotte Freddie, Kenneth Bager og Dennis Knudsen, Erik Brandt og Fie Adamas og mange flere.
- Der så mange tendenser, der bliver skabt på festscenen. På den måde er nattelivet et pejlemærke i forhold til, hvor samfundet er. Samtidig er det også der, hvor folk gør enormt dumme, vilde og sjove ting. Den historie føler jeg ikke rigtig, er blevet fortalt.
- Før nu.
Kenneth Bager er bare én blandt mange medvirkende i 'Vi ejer natten' - kendte som ukendte, fra spotlight eller bag kulissen, fra promoter til arrangør, fra dj til dørmand, fra homofester til jetsetliv. Foto: Henning Hjorth