Annonce:
Annonce:

Lone blev snydt af berygtet firma: - Hold jer væk

Lone Madsen solgte for et år siden fire billetter til en samlet værdi af 7700 kr over hjemmesiden Viagogo.dk, men i dag har hun stadig ikke modtaget sine penge fra virksomheden

Sådan så det ud i Royal Arena 17. juli 2022, da det gamle Queen-band gav koncert med Adam Lambert som forsanger. Foto: Kenneth Meyer
Sådan så det ud i Royal Arena 17. juli 2022, da det gamle Queen-band gav koncert med Adam Lambert som forsanger. Foto: Kenneth Meyer
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Event & Kultur

I 2020 køber Lone Madsen fire billetter, som koster 7700 kr, til et show med Queen og Adam Lambert. Men da arrangementet bliver udskudt to gange grundet corona og derfor først afholdes 17. juli 2022, vælger hun at sælge billetterne over hjemmesiden Viagogo i sommeren 2021.

Fordi virksomheden har en regel om, at man først får pengene en uge efter, arrangementet er afholdt, skulle Lone først vente et helt år, hvilket hun gjorde.

Men nu er det to måneder siden, arrangementet blev afviklet, og der er stadig ikke gået nogen penge ind på Lone Madsens konto, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Kamp med kundeservice
Selvom Viagogo skriver, at de går højt op i kundeservice, er der ikke meget hjælp at hente, da problemerne opstår, fortæller Lone.

Annonce:

- I starten prøver jeg at fortælle dem, at jeg ikke kan vælge det danske IBAN-nr. på deres hjemmeside, og derfor kan jeg ikke udfylde returformularen.

Lone sender mange mails frem og tilbage med Viagogo og taler også i telefon med dem flere gange. I de fleste mails gentager firmaet bare, at hun skal udfylde returformularen, på trods af at det ikke er muligt.

Endelig får hun fat i dem på telefon, hvor de siger, at hun kan sende sine bankoplysninger direkte til virksomhedens mail, og så vil de refundere pengene. Dette gør Lone så flere gange.

- Men der skete stadig ingenting. Det er virkelig trættende, 'så giv mig mine penge', tænker jeg bare.

Ekstra Bladet har set hele mailkorrespondancen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det var denne koncert, Lone Madsen havde billetter til. Desværre endte hun både uden billetter og uden penge. Foto: Kenneth Meyer
Det var denne koncert, Lone Madsen havde billetter til. Desværre endte hun både uden billetter og uden penge. Foto: Kenneth Meyer

Læs også: Det skete der med Whigfields millioner

Meget berygtet firma
Det er tilsyneladende ikke kun Lone Madsen, som har problemer med Viagogo. De har nemlig intet mindre end 86 procent 'meget utilfredse' anmeldelser på Trustpilot. Det kommer dog ikke bag på chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk Vagn Jelsøe.

Annonce:

- Det her handler jo desværre ikke kun om en enkeltpersons problemer, det handler om rigtig mange. Det er et berygtet firma i hele verden.

Senest har virksomheden fået en bøde på to millioner kr fra forbrugerombudsmanden for ikke at liste deres priser korrekt.

- Der er også stribevis af sager imod dem for andre lovovertrædelser, siger Jelsøe.

Det er dog svært at retsforfølge virksomheden som privatperson, fordi virksomheden har hovedkvarter i Schweiz. Noget som Lone også har fået af vide, når hun har forsøgt at klage til diverse instanser.

- Jeg har prøvet at klage til forskellige instanser, men de kan ikke gøre noget, fordi firmaet hverken er dansk eller europæisk, siger Lone Madsen.

Når det kommer til Viagogo, har Vagn Jelsøe faktisk kun ét råd:

- Hold jer væk.

Beklager ulejligheden
Ekstra Bladet har forelagt kritikken for Viagogo, som er vendt tilbage med følgende udtalelse.

Annonce:

- Som en global markedsplads, der behandler mange ordrer for live-events over hele verdenen hver dag, så er kundetilfredsheden ekstremt vigtig for os. I dette tilfælde beklager vi, at vores service ikke mødte standarden, vi forventer, og vi undskylder for enhver ulejlighed, vi har tilført Lone Madsen, Vi har nu været i kontakt med Lone, og har ordnet hendes problemer.

De havde dog ingen kommentarer til de andre anklager og dårlige anmeldelser på Trustpilot.

Efter Ekstra Bladet forelagde kritikken for Viagogo, fik Lone Madsen en mail om, at der nu var en refundering på vej.

Læs også: Milliardærens nedtur: Fra første klasse til fængsel

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: