Annonce:
Annonce:

Massiv sikkerhed inden kæmpekoncert: - Jeg har ikke lyst til at dø

Der er skærpet fokus på sikkerheden, når Ariana Grande i aften giver koncert i Royal Arena

Veninderne Lejla Habul og Linnea Holmberg glæder sig helt vildt til koncerten og lovpriser den øgede sikkerhed. Foto: Anthon Unger
Veninderne Lejla Habul og Linnea Holmberg glæder sig helt vildt til koncerten og lovpriser den øgede sikkerhed. Foto: Anthon Unger
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Event & Kultur

Sikkerheden er i top, når 26-årige Ariana Grande senere i aften indtager Royal Arena.

Ved indgangene tjekkes gæsterne med metalskannere, og det er på forhånd meldt ud, at det ikke er tilladt at have en normal taske med.

I stedet er det et ufravigeligt krav, at man medbringer sine ting i en gennemsigtig taske eller plastikpose, der max må være 30 x 15 x 30 centimeter, hvis man vil gøre sig håb om at komme ind til koncerten. Fryseposer er ligeledes tilladt.

De strikse krav til tasker kommer, efter den 26-årige sangerindes koncert 22. maj 2017 i Manchester Arena blev udsat for et tragisk terrorangreb.

22 døde
Da koncerten var slut, og publikum bevægede sig mod udgangene, detonerede en selvmordsbomber en bombevest i foyeren. 22 mennesker døde, og 139 blev såret som følge af angrebet. Over halvdelen af ofrene var børn.

Køen glider som smurt foran Royal Arena, hvor fans er ved at indfinde sig til den udsolgte koncert. Foto: Anthon Unger
Køen glider som smurt foran Royal Arena, hvor fans er ved at indfinde sig til den udsolgte koncert. Foto: Anthon Unger

Annonce:

Hændelsen i Manchester fylder meget hos de publikummer, som Ekstra Bladet har talt med foran arenaen, men der er også opbakning til tiltaget. Blandt andet hos Jeanette Johansen, der er mødt op sammen med børnene Katinka og Anna Jensen.

- Jeg tænker, det er udmærket. Det generer ikke mig, siger Jeanette Johansen, der bliver suppleret af Katinka Jensen.

- Jeg synes, det er en rigtig god idé i forhold til det, der skete for et par år siden. Jeg synes, det er en rigtig god måde at forhindre det, siger hun.

- Tænker I over angrebet i Manchester, når I skal til en koncert som denne?

- Jeg gør, jeg tænker, det er vigtigt, at det ikke sker igen, og at man skal gøre alt, hvad man kan for, at det ikke sker igen, så det er godt, at de har indført de gennemsigtige poser, siger Anna Jensen, der glæder sig helt vildt til koncerten.

- Hun er rigtig speciel, hun tænker meget på andre mennesker og synger sindssygt godt. Hun er bare en rigtig god person, fortæller Anna Jensen.

Anna og Katinka Jensen med moderen Jeanette Johansen. Foto: Anthon Unger
Anna og Katinka Jensen med moderen Jeanette Johansen. Foto: Anthon Unger

Vil ikke dø
Foran fanshoppen står veninderne Lejla Habul og Linnea Holmberg.

Annonce:

- Jeg synes, det er fuldt forståeligt med tanke på det, der skete i Manchester med 22 mennesker døde. Jeg kan godt forstå, at hun ikke har lyst til, at det skal ske igen, det er jo en rigtig seriøs ting, der er sket, og jeg har da heller ikke lyst til at dø, siger Linnea Holmberg.

- Det er lidt irriterende, men det er også forståeligt, da det er for vores skyld, siger Lejla Habul, der rundt om livet har en gennemsigtig taske, hun har købt i sidste øjeblik.

De har begge valgt at stole på, at sikkerheden er i top ved eventen.

Det er også tilfældet for Henriette Jensen og datteren Sofia, der glæder sig til at opleve idolet Ariana Grande.

- Jeg har fuldt ud forståelse for, at det, der skete i Manchester, har sat sine spor i hende (Grande, red.). Det er fint, og vi har købt en taske i H&M til 10 kroner, og hvis den ikke går, så har vi en gennemsigtig pose, der kan lukkes, siger Henriette Jensen, der har valgt ikke at tænke på hændelsen i Manchester.

Annonce:

- Jeg tænker ikke på det, men jeg ved, at min datter gør og har været nervøs. Men vi har snakket om, at man er nødt til at leve og stole på sikkerheden. Det kan også ske på Nørreport Station, man kan ikke gå og være bange hele tiden.

Henriette Jensen og datteren Sofia inden koncerten. De har fuld forståelse for tiltaget. Foto: Anthon Unger
Henriette Jensen og datteren Sofia inden koncerten. De har fuld forståelse for tiltaget. Foto: Anthon Unger

Krav fra Grande
Live Nation har tidligere meldt ud, at taskepolitikken er noget, Ariana Grande og hendes team selv har krævet, og at det er et krav, der er gældende for hele hendes 'Sweetener World Tour'-turné, hvilket også er bekræftet af superstjernen selv på Instagram.

Her kan man se en udførlig beskrivelse af, hvilke krav der er til tasker under Ariana Grandes koncert. Foto: Live Nation
Her kan man se en udførlig beskrivelse af, hvilke krav der er til tasker under Ariana Grandes koncert. Foto: Live Nation

Her skrev hun tidligere på året om indførelsen af den særlige politik på taskeområdet:

'Vi sender snart emails ud til jer, hvor vi opfordrer til, at I køber gennemsigtige tasker til at tage jeres ting med ind på koncertstedet, for sikkerheden kommer til at være meget præcis og gå meget glat, men den vil også være meget striks', skrev hun blandt andet.

Ekstra Bladet følger koncerten live her på eb.dk.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: