Hun er 21 år gammel, født og opvokset i Australien som datter af danske forældre, hun skal snart repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest – og så er hun overhovedet ikke spor grim, fremgår det af stemningen på diverse sociale medier verden over.
DR jubler over grandprixvinder: Anja kan vinde Eurovision
- Skriver de det, griner Anja med efternavnet Nissen dagen derpå, hvor hun selv efter kun ganske få timers søvn ligner en gudinde opvokset på fiskeolie og solgryn.
- Jeg forsøger at være så naturlig som muligt og vil meget gerne fremstå som et sundt forbillede.
- Jeg har min egen hårfarve, jeg har ingen implantater, og jeg har ikke fået foretaget nogen former for kosmetiske operationer.
- Jeg har et mellemrum mellem mine fortænder, men har ikke ønsket at få det fikset. Jeg træner og jeg spiser sundt, så alt på denne krop er ægte og helt mit eget, fortæller Anja, der også stillede op ved sidste års danske Melodi Grand Prix, som hun var lige ved at vinde.
Dengang vejede hun et par kilo mere end i dag.
- Jeg har helt sikkert tabt mig siden sidste år, fordi jeg simpelthen ikke var glad for min vægt. Jeg ville ikke være tyndere, jeg ville bare føle mig sundere.
- Alle har forskellige kroppe. Kvinder – og mænd, selvfølgelig – kommer i alle former og størrelser, og det ene er ikke bedre end det andet. Der findes mange smukke mennesker, men hvis de ikke er til at snakke med, er det hele jo ligegyldigt, ikke?
Som det fremgår af diverse pressebilleder og ikke mindst på Anjas egen Instagram-profil er hun ikke tilbageholdende med at vise sin krop frem for verden. Det er et meget bevidst valg, fortæller hun.
Brød grædende sammen efter 'X Factor': Hele salen buhede af os
- Jeg ville have elsket at vokse op i Danmark, for det er et meget mere frisindet land end Australien, når det kommer til afklædthed og nøgenhed, eksempelvis. Her er I vant til at se hinanden mere eller mindre nøgne på stranden og i svømmehallen, og det, tror jeg, giver alle et meget mere afslappet til deres kroppe.
- Det der med at hvile i den krop, man nu engang har, lærte jeg, da jeg var yngre. Da jeg var barn, var jeg altid tungere end de andre piger. Jeg har kæmpe hænder, store muskler og er i det hele taget kraftigt bygget.
- Jeg var ked af det, men min mor sagde, at det var fordi, jeg havde vikingeblod i årerne, griner Anja og blotter sit mellemrum mellem fortænderne, som for alt i verden ikke skal fikses.
Mangler vi at fortælle noget? Nå ja, Anja har ingen kæreste for tiden. Så ved I det, derude.