Midt under pris-show: Værts kjole i stykker

Andrea Heick Gadeberg måtte holde hovedet koldt, da kjolen under dette års Reumert-prisshow gik i stykker

Det krævede sin kvinde, men Andrea Heick Gadeberg kunne selvfølgelig sagtens fortsætte sin værtsrolle med en kjole, der var i stykker. Foto: Ritzau Scanpix
Det krævede sin kvinde, men Andrea Heick Gadeberg kunne selvfølgelig sagtens fortsætte sin værtsrolle med en kjole, der var i stykker. Foto: Ritzau Scanpix

Der var godt gang i Odense, da dette års Reumert-statuetter skulle uddeles.

Værterne til at give de mange priser var skuespillerne Amalie Dollerup og Andrea Heick Gadeberg.

De to styrede showet, men visse begivenheder er man desværre ikke helt herre over.

Midt under showet skulle 22-årige Andrea Heick Gadeberg nemlig skifte fra en kjole til en anden, og her gik det altså galt med lynlåsen.

Ikke til at rokke
Selvom både Amalie Dollerup og Andrea prøvede at få lukket kjolen, ville lynlåsen ikke give sig.

Den professionelle skuespiller tog det dog i stiv arm og gik på scenen med en åben kjole.

Det var da også tydeligt, at hun sagtens kunne klare at holde sin kjole oppe med armene.

- Det var et lynskifte, der ville noget. Det havde I nok ikke regnet med. Bare lige giv mig et 'heads up', hvis de falder ud, lød det fra 'Retfærdighedens ryttere'-skuespilleren til Se og Hør.

Heldigvis var kjole-situationen ikke noget, der kunne slå makkerparret ud. Foto: Ritzau Scanpix
Heldigvis var kjole-situationen ikke noget, der kunne slå makkerparret ud. Foto: Ritzau Scanpix

'Live og levende'
Der var dog endnu et kjoleskift planlagt, og her gik det lidt bedre med lukningen.

På Instagram har de to værter hyldet søndagens show, og Andrea har da også delt billeder af kjolen, der ikke kunne lukkes.

'Tusind tak for en vild aften til årets Reumert i går. Med kjoler, der ikke kunne lukkes, og teknik, der drillede, blev vi vist bare mindet om, at når vi står på scenen, er det live og levende,' skriver Amalie Dollerup til et billede, hvor de to skuespillere står sammen, og Andrea får sig en velfortjent øl efter aftenens udfordringer.

Reumertprisen blev uddelt i Odense og hylder teaterbranchen.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Andrea Heick Gadeberg, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

 

Vinderne af dette års Reumert-priser

Her kan du se årets vindere:* Årets forestilling: "My Deer Hunter".

* Hædersprisen: Tue Biering.

* Årets kvindelige hovedrolle: Kirsten Olesen.

* Årets mandlige hovedrolle: Esben Smed.

* Årets digitale forestilling: "Luna Seconda".

* Årets kvindelige ensemblerolle: Natalí Vallespir.

* Årets mandlige ensemblerolle: Thomas Bang.

* Årets danser: Kizzy Matiakis.

* Årets sanger: Jacob Skov Andersen.

* Årets instruktør: Maria Vinterberg.

* Årets scenedesign/årets scenograf: Sara Topsøe-Jensen.

* Årets dramatiker: Tanja Mastilo.

* Årets børne-/ungdomsforestilling: "Jeg er Silas".

* Årets musical/musiktater: "Lolita for altid".

* Årets opera: "Intet".

* Årets danseforestilling: "Plejer er død - samba".

* Årets særpris: "En fortælling om blindhed".

* Årets teater: Momentum.

Kilder: Årets Reumert.

/ritzau/