Annonce:
Annonce:

- Mine patter er ved at falde ud

Smukfest fik lørdag aften et godt skud 2022-energi, hvor Jada leverede et show iført fjer-bh og netstrømper på Bøgescenerne

Jada er blandt andet kendt for numre som 'Nudes' og 'Lonely'. Foto: Per Lange
Jada er blandt andet kendt for numre som 'Nudes' og 'Lonely'. Foto: Per Lange
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Event & Kultur

Lørdag klokken 17.15 gik Jada på scenen i Skanderborg.

Festivalen er nok - uden af fornærme nogen - præget af det lidt ældre publikum, og derfor var det også spændende at se, hvor mange der ville dukke op til den meget woke Jada-koncert.

Men da Jada gik på, var der fyldt godt op rundt om hovedscenen, Bøgescenerne.

Publikummet var primært yngre kvinder, men de bare isser og kvinderne med en frisk frits og klapcoveret til iPhonen havde også fundet frem.

Der var smæk på outfittet til dagens koncert. Foto: Per Lange
Der var smæk på outfittet til dagens koncert. Foto: Per Lange
 

Brystvorter er velkomne
Jada, der er kendt for ikke at have specielt meget tøj på til sine koncerter, gjorde ingen undtagelse på Smukfest. Hendes bryster var flere gange ved at hoppe ud af den lille top, men det tager vi ikke tungt i sommeren 2022.

- Mine patter er ved at falde ud, men der er ikke nogen, som har tvunget mig til at tage den på, sagde hun fra scenen.

Primært kvindestemmer gav den op for deres medsøster.

Annonce:

- Fuck det, sagde Jada og hev sin top til side og viste sin ene brystvorte.

De yngre kvinder skreg.

De ældre smilte på den der måde, 'gjorde hun virkelig det', men uden forargelse. De kunne godt lide det, lignede det.

Vifterne er fast inventar til Jadas koncerter. Foto: Per Lange
Vifterne er fast inventar til Jadas koncerter. Foto: Per Lange

Søstersolidaritet i Skanderborg
Der bliver holdt kæft, når Jada er på scenen.

- Hun er vild jo. Jeg tror, hun er mit nye idol sammen med Tessa, sagde en ung kvinde til sine veninder - veninderne var enige.

Og det er den effekt, Jada har på de fleste unge kvinder. Det handler om søstersolidaritet, at være den du er, og se ud som du vil.

Egentlig lyder det jo pissekedeligt, men ikke desto mindre er det faktisk en stemning, som kommer frem under koncerten.

- Nu skal I holde om jeres venner, sagde Jada til publikum.

De gjorde, som der blev sagt.

Og selvom det ikke er raketvidenskab at bede sit publikum holde om hinanden til koncerter, så er det alligevel lidt mere magisk til en Jada-koncert end til en Anne Linnet-koncert.

Det var ikke kun unge mennesker, som var mødt op til Jada. Foto: Per Lange
Det var ikke kun unge mennesker, som var mødt op til Jada. Foto: Per Lange
 

Annonce:

Ungdommen har sejret
Smukfest, der har tendens til at minde om et jysk polterabend, var blevet opgaven moden til at tage imod armhulehår og kropspositivitet.

Når man gik lidt længere væk fra scenen, stod der en del, som ikke lige gik i gymnasiet sidste år, men som har boliglån og en skilsmisse på bagen.

De var også fascineret. De sang ikke rigtig med, og de gik heller ikke i ekstase, da Jada viste brystvorte, men de var optaget af koncerten - og det lignede gennem et par unge øjne, at de faktisk prøvede at forstå, hvad fanden det er, som optager unge mennesker i 2022.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kvinderne fra den seneste sæson af 'Bachelor' har lavet en camp på Smukfest. Ekstra Bladet tog derfor et smut forbi for at tage temperaturen på, hvordan det går med deres kærlighedsliv.

Kvinderne fra den seneste sæson af 'Bachelor' har lavet en camp på Smukfest. Ekstra Bladet tog derfor et smut forbi for at tage temperaturen på, hvordan det går med deres kærlighedsliv

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: