Annonce:
Annonce:

Ministerens Qatar-hykleri: Gemte sig for VM-chef

Kulturministeren har flere gange prædiket om vigtigheden af kritisk dialog om VM med Qatar. Men da muligheden viste sig sidste år, gemte hun sig bag kalender-undskyldninger

Annonce:
Følg Underholdning
Følg Event & Kultur

Det har længe været svært at ryste et klart svar ud af fungerende kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i forhold til, hvordan Danmark egentlig ville tackle Qatar og det skandale-VM, der for tiden brager af sted i ørkenstaten.

Hun slap for egentlig at tage stilling til dilemmaet, da de lange regeringsforhandlinger betød, at ingen af regeringens repræsentanter kunne deltage ved VM i Qatar. Altså en belejlig mellemting mellem aktiv diplomatisk boykot og deltagelse med kritisk dialog, som flere politikere har kritiseret regeringen for.

Artiklen fortsætter under videoen...

Situationen i Qatar - på under tre minutter

Og for nylig er det kommet frem, at ministeren også sidste år missede en mulighed for virkelig at tage tyren ved hornene - eller kamelen ved puklen.

Annonce:

I september kunne Frihedsbrevet afsløre, at Ane Halsboe-Jørgensen blankt havde afvist at mødes med Qatars prominente chef for VM-komitéen, Hassan Al-Thawadi, der ellers havde efterspurgt et kort møde med ministeren i oktober sidste år, hvor han sammen med andre repræsentanter havde planlagt en tur til Danmark.

Det afviste Ane Halsboe-Jørgensen - der var desværre ikke plads i den travle minister-kalender. Dét på trods af, at Ane Halsboe-Jørgensen gentagne gange har adresseret behovet for kritisk dialog med Qatar om VM, blandt andet i et samråd 13. oktober 2021, hvilket var dagen inden, Al-Thawadi skulle besøge Danmark.

Nu har Ekstra Bladet fået aktindsigt i dokumenter om invitationen, der sår tvivl om kalender-forklaringen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

WCup Qatar Allegations 

VM-chef bød sig til
Ane Halsboe-Jørgensen har flere gange givet udtryk for, at der kan være fordele ved at tage til VM i Qatar. På den måde kan man nemlig se regimet i øjnene og sige fra over for deres håndtering af VM-værtsskabet.

Annonce:

- Som kulturminister har jeg fået et ansvar, og her foregår noget, hvor der er brug for, at nogen tør sige fra, sagde hun i et interview med Politiken i september om dilemmaet og fordelene ved at tage afsted.

Men da Qatars ambassade 6. oktober sidste år sendte ministeren en invitation til at mødes med Hassan Al-Thawadi i Danmark 14-15. oktober til en 'åben og transparent diskussion' om VM i Qatar , blev det altså et nej tak - selvom det ifølge ministeren selv har været en prioritet at tage dialogen med Qatar, og selvom ministeriet havde næsten to uger til at rykke rundt i kalenderen.

Det fremgår af en mail-korrespondance, som både Frihedsbrevet og Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

Se invitationen herunder:

Artiklen fortsætter under billedet ...

Henvendelse fra Qatar.png 

'Og/eller repræsentanter'
Men kalender-undskyldningen bliver tyndere endnu.

For i en anden mail, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i, fremgår det, at den qatarske delegation var villige til at strække sig langt for at få den 'åbne' dialog i gang.

Annonce:

Kulturministeriet nølede med at svare på henvendelsen fra 6. oktober, og derfor tog den qatarske ambassade i Haag fat i en dansk advokat for at følge op på invitationen.

12. oktober understregede Qatar igen, denne gang gennem den danske advokat, som Ekstra Bladet har været i kontakt med, at Al-Thawadi fortsat ønskede 'at mødes med kulturministeren og/eller repræsentanter fra Kulturministeriet'. Advokaten tilføjede, at 'mødet tiltænkes at være kort (15-30 min)', fremgår det af advokatens mail til ministeriet.

Men alligevel, selvom ministeren kun skulle finde 15-30 minutter i kalenderen og kunne have sendt repræsentanter fra ministeriet i sit sted, blev det altså belejligt nok et øv bøv, vi har ikke tid, fra ministeriet.

Annonce:

'Som svar på dit forslag angående et møde mellem H. E. Hassan Al-Thawadi og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, er vi kede af at meddele, at ministeren ikke har mulighed for at møde Mr Al-Thawadi på grund af en meget fyldt kalender 14. og 15. oktober', lød svaret til den qatarske ambassade til Kulturministeriet, der altså ikke forholdt sig til tilbuddet om at sende repræsentanter fra ministeriet.

Se henvendelsen fra den danske advokat herunder:

Artiklen fortsætter under billedet ...

RETTET Advokat henvendelse.png

 

Svaret kom i øvrigt så sent som 14. oktober klokken 16, så Al-Thawadi dårligt havde haft mulighed for at reagere.

Artiklen fortsætter under boksen ...

DBU klarede den på Teams

Regeringen er 'panisk angst'
Enhedslistens kulturordfører Søren Søndergaard har før været ude med riven efter regeringens nølende Qatar-politik. Og ministerens tynde kalender-forklaring er bare endnu et eksempel, mener han.

- Jeg synes, det bestyrker det indtryk, som allerede var der, og som sådan set også er blevet bestyrket af det, der er foregået den sidste måned - at den danske regering har været panisk angst for at komme i en situation, hvor de kunne fornærme Qatar. Det er sådan set det billede, der står tilbage, siger Søren Søndergaard til Ekstra Bladet og fortsætter:

Annonce:

- For det er klart, at man ikke kunne mødes med ham (Hassan Al-Thawadi, red.) i København eller beslutte, om man ville være repræsenteret ved VM. For det ville man ikke kunne gøre uden klart og tydeligt at sige, at Qatar er en slyngelstat, som mishandler migrantarbejdere og undertrykker borgere med anden politisk og seksuel observans, siger Søren Søndergaard til Ekstra Bladet.

Han tilføjer, at man så selv kan spekulere i, hvorfor regeringen har været så hunderæd for at tage den kritiske dialog med Qatar.

Bomstille minister

Læs også: Mørklagte tragedier: Den største VM-løgn

Blodbold: Fodbold på de dødes grave - blodbold siden

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Læs mere

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Regeringen har en regnemaskine, der forudsiger alt
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: