Missede Mike stemmer? Her er hans overraskende reaktion

- Jeg ville have stået med et fucking stort problem, hvis jeg havde vundet. Hvordan skulle jeg repræsentere Danmark? spørger Mike Tramp, der er lettet over, han ikke vandt lørdag aftens Grand Prix

- Nu ved folk forhåbentligt lidt mere om, hvem jeg er. Min mission har hele tiden været at få musikken ud til danskerne og ikke at komme til Rotterdam, siger Mike Tramp. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
- Nu ved folk forhåbentligt lidt mere om, hvem jeg er. Min mission har hele tiden været at få musikken ud til danskerne og ikke at komme til Rotterdam, siger Mike Tramp. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

'Jeg kunne ikke stemme på Tramp. Hvad sker der'.

'App'en virker ikke. Jeg kan ikke stemme på Tramp'.

'Min stemme på Mike Tramp blev heller ikke registeret. Gid der var en fagjury'.

'Stemte på Mike Tramp. Gik ikke igennem. Snyd'.

Beskeder af den slags væltede lørdag aften ind i Ekstra Bladets live-dækning af Dansk Melodi Grand Prix.

Mange seere forsøgte forgæves tilsyneladende at stemme på den 60-årige musiker og hans bidrag 'Everything Is Alright'.

Men hvis man tror, at Mike Tramp er sur eller fortørnet over, at opbakningen til ham angiveligt ikke er nået frem til DR, så kan man godt tro om igen.

- Jeg hørte godt om det, da jeg kom hjem. Min lillebror var stiktosset, siger Mike Tramp, der bor på en gård ved Slagelse sammen med sin bror, når han opholder sig i Danmark.

Jubler efter sejr: - For sindssygt

- Vi ved jo godt, at en procentdel kan gå galt, når vi sender mails og bruger apps. Shit happens. Det kan vi ikke lave om på, og det ville ikke have ændret noget i resultatet, siger Mike Tramp og fortæller, at han er lettet over Grand Prix'et nu er overstået - uden ham som vinder.

DR svarer på stemme-kritik

Ekstra Bladet var lørdag aften i kontakt med DR, der ikke kunne genkende billedet af, at der var stemmer, der ikke var registreret.

- Vi har selvfølgelig holdt løbende øje med de stemmer, der er kommet, og alt ser ud til, at vores systemer har fungeret, som de skulle uden problemer, og der er intet, der tyder på, at der har været strukturelle problemer i vores systemer, sagde Gustav Lützhøft, der er ledende redaktør for Dansk Melodi Grand Prix.

 

Han var dog ked af, at der er flere, der har oplevet problemer med at stemme via appen.

- Selvom vores systemer har fungeret, som de skulle, så er jeg ked af, at der er nogle, der har haft problemer, sagde han og fortsatte.

- Vi kan dog se, at stemmedeltagelsen har været rigtig høj, men jeg kan selvfølgelig ikke afvise, at der har været lokale udfodringer. Sådan kan det til tider være, når der er tale om apps. Men helt overordnet har vi ikke haft problemer, og vi er glade og tilfredse med, at vi har haft en rigtig god aften, som rummede en masse forskellig musik.



- Jeg er relieved. Jeg har det som om toget kørte, og jeg ikke nåede det. Men så kørte toget af broen og havnede i floden. Jeg ville have stået med et fucking stort problem, hvis jeg havde vundet. Hvordan skulle jeg repræsentere Danmark? Jeg ville have gjort oprør i alle interviews, jeg skulle lave. For hvor er musikken, hvor er sangskrivningen henne?, spørger Mike Tramp.

'Fyr og Flamme' var til gengæld lykkelige over sejren.

Han angriber, at Grand Prix og Eurovision handler meget mere om show med nedringede damer og puddelhunde, der kan lave kunster, end om musikken.

- Det kan jeg ikke give, så hvad skulle jeg komme med? Dansere og alt muligt. Det ville jeg jo ikke kunne. Men good luck til Fyr og Flamme med at få oversat deres sang til engelsk.

- Det har de valgt ikke at gøre. De vil synge på dansk til Eurovision.

- Nåh. Jeg forstår alligevel ikke, hvad de synger i omkvædet, siger Mike Tramp kontant.

Artiklen fortsætter under billedet...

- 50 procent af danske musikere har ikke mulighed for at blive spillet i radioen. Det er en total modsætning til alt, der sker i landet. Man må ikke sige neger eller bøsse, men alligevel laver man musikracisme i radioen, siger Mike Tramp og sender en bredside til DR, der har spillet nogle af Grand Prix-sangene på deres radiokanaler to gange, mens andre er spillet 200 gange. Foto: Linda Johansen
- 50 procent af danske musikere har ikke mulighed for at blive spillet i radioen. Det er en total modsætning til alt, der sker i landet. Man må ikke sige neger eller bøsse, men alligevel laver man musikracisme i radioen, siger Mike Tramp og sender en bredside til DR, der har spillet nogle af Grand Prix-sangene på deres radiokanaler to gange, mens andre er spillet 200 gange. Foto: Linda Johansen

Han er mildt sagt ikke imponeret over niveauet af musikken i den historiske konkurrence.

- Hvis man skal vælge den danske kvalitet og sende den ud i verden, så er det her ikke måden, siger han om Grand Prix'et.

- Lad os tage landsholdet. De repræsenterer eliten. Der er ikke noget med noget show eller noget. De spiller det, de er gode til og ikke en rolle, siger Mike Tramp og understreger endnu en gang, at det var præcis det, han kom med til Grand Prix'et. Sig selv og en velskrevet sang.

- Siden i går er det væltet ind med beskeder fra musikbranchen. Altså fra folk, der sidder med guitar og klaver - det er dem, jeg kalder musikbranchen. Det er folk, jeg ikke har hørt fra i 20 år. Den bekræftelse, jeg får, er 'god sang' og ikke god hat. Det er min triumf.

- Life goes on. Jeg er hjemme på gården og skal ud og ordne noget med kvæget. Sådan er det, siger Mike Tramp dagen derpå. Foto: Linda Johansen
- Life goes on. Jeg er hjemme på gården og skal ud og ordne noget med kvæget. Sådan er det, siger Mike Tramp dagen derpå. Foto: Linda Johansen
 

Thomas Treo har anmeldt Dansk Melodi Grand Prix 2021, og står det til ham, behøver der ikke komme en 2022-udgave af showet. Læs hans anmeldelse her(+)