Nægter at lukke - lige nu

Medstifter af Skyland Beach Camp fortæller, at man ikke har tænkt sig at lukke, som det ser ud nu, da der er tale om en campingplads og ikke et arrangement

Lige nu bliver der ingen lukning. Foto: Skyland PR
Lige nu bliver der ingen lukning. Foto: Skyland PR

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

- Det bliver en sjov udfordring for dem.

Sådan siger Bjørn Nikolaj Lund Pedersen, der er en af medstifterne af Skyland Beach Camp, der er en campingplads for unge i Hadsund.

Han har netop læst pressemeddelelsen fra Nordjyllands Politi, hvor de opfordrer til, at campingpladsen skal lukke ned.

- Hvorfor skal vi lukke? Vi bryder ingen regler. Der er ikke tale om et arrangement, men en campingplads.

Der er derfor ingen planer om at lukke ned for Skyland Beach Camp - lige nu - men Bjørn Nikolaj Lund Pedersen er også åben for en dialog.

- Vi er jo fornuftige mennesker, og vi skal lige diskutere det her i vores gruppe. Men vi er en campingplads, der laver sjove aktiviteter for unge, og nu er der bare gået politik i den, fordi her er flest unge, lyder det.

Ingen argumenter
Han forklarer, at der i modsætning til politiets udmelding ikke er tale om et arrangement, hvor man ikke må samles flere mennesker.

- Vi har jo de her smuthuller, der gør det svært for dem at stoppe det. De har ingen argumenter for at stoppe det.

Han forklarer, at politiet har været ude på pladsen, men at de hverken har splittet grupper op eller uddelt bøder.

- Vi vil jo gerne have et godt forhold til politiet, men vi er dækket helt ind.

Planen er, at Skyland også skal have gang i campingpladsen i næste uge, og det er endnu uvist, hvordan det skal forløbe.

På pladsen er det muligt at blive testet for coronavirus, og Bjørn Lund Pedersen fortæller, at omkring 20 procent er testet.

- Hele personalet er også testet, da de er de eneste, der skal med næste uge.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.