Nu skal vinderen narkotestes

Forsangeren Damiano David fra Eurovision-vinderbandet Måneskin skal nu testes for, om han har stoffer i blodet

Spekulationerne er blevet til handling. Nu skal forsangeren fra dette års vinder af Eurovision, Måneskin, testes for, om han tog kokain i nat, mens flere millioner så med.

Det bekræfter Eurovision selv i en pressemeddelelse.

'Vi er opmærksomme på de spekulationer, der er om videoklippet af de italienske vindere', skriver arrangørerne i meddelelsen, hvor de understreger, at den italienske delegation over for dem har afvist.

Flere opslag er siden gået viralt på sociale medier, hvor det ser ud, som om Damiano David sniffer en bane kokain.

Se det virale klip nedenunder ...

Nægter at have taget stoffer
Bandet har selv kommenteret 'rygterne', og de tager stor afstand til stoffer generelt.

Det har de gjort i deres Instagram-story, hvor der står:

'Vi er virkelig chokerede over, hvad nogle mennesker siger om, at Damiano tog stoffer. Vi er virkelig IMOD stoffer, og vi har aldrig taget kokain. Vi er klar til at blive testet, for vi har ikke noget at skjule,' skriver gruppen.

Og testes skal de.

Det var i 1990, sidste gang Italien vandt Eurovision. Foto: Emil Helms / Ritzau Scanpix
Det var i 1990, sidste gang Italien vandt Eurovision. Foto: Emil Helms / Ritzau Scanpix
 

Et væltet glas
Forklaringen på videoen har nattens vindere også kommenteret. Ifølge dem er der en mening med galskaben i det virale klip.

- Thomas ødelagde et glas. Thomas ødelagde et glas med sit ben. Jeg tager ikke stoffer. Please, folkens. Lad være med at sige det, lød det fra Damiano David på nattens pressemøde, inden han fortsatte:

- Vær søde at lade være med at sige det. Lad være med at sige det. Ingen kokain. Lad være med at sige det.

Arrangørerne af Eurovision, EBU, bekræfter denne teori i pressemeddelsen, hvor de skriver:

'Vi kan bekræfte, at der lå ødelagt glas på deres plads. Vi er stadig i gang med at undersøge videoklippet, og vi vil opdatere, når vi ved mere.'