Han er barnebarn af Lone Kellermann som udødeliggjorde ham Luigi, i sangen ’Se Venedig og Dø’.

Hans far Lars Thiesgaard er uddannet skuespiller og har i mange år arbejdet som dubbing-instruktør, og hans mor Iben Kellerman har, fra hun var helt ung, optrådt som sangerinde - ergo har Julian et bagland, der kunne give branchefordele, hvis han valgte at skubbe sit efternavn foran sig.

- Jeg kan faktisk ikke huske, at jeg nogen har spurgt ind til, hvordan det var at være Lones barnebarn. Jeg går til castings og auditions lige som alle andre og får jobtilbud på helt normal vis. I vores forestilling (Miss Saigon) er der en del skuespillere med fra udlandet, og jeg tvivler på, at de har hørt om min familie, smiler Julian Kellerman.

Den 32-årige er opvokset på Christianshavn og gik på Sankt Annæ Gymnasium, hvor han lærte at synge. Han har sunget i Københavns Drengekor fra 6. til 8. klasse.

Sang til kronprinsbryllup
- Jeg fik lov til at synge i Vor Frue Kirke til kronprins Frederik og Marys bryllup. Det var stort, siger han med et glimt i øjet.

Julian tror, at det mere er hans mor end ham selv, der har mærket Kellermann-navnet.

- Jeg føler ikke, at jeg får jobs på mit navn, men på hvordan jeg arbejder som musicalperformer. Uden for Christianshavn og Christiania møder jeg ikke mange, som lægger mærke til den familierelation. Jeg var 16 år, da Lone døde, og de sidste mange år af sit liv boede hun på Sydsjælland og var langt væk fra København.

Det er ikke mere end et par år siden, at han blev færdig på Den Danske Scenekunstskole Musicalakademiet Fredericia, og han er meget begejstret for forestillingen ’Miss Saigon’.

- Jeg spiller amerikansk soldat og har en plads i ensemblet. Det gør, at jeg er med i nogle af forestillingens helt store numre - Det er en super fed udfordring, som jeg er glad for at have fået.

Relevant spørgsmål
Julian mener, at spørgsmålet om nepotisme er relevant, men har ikke oplevet det for sig selv i teaterbranchen.

- Man kan selvfølgelig sige, at netop den familie, jeg har vokset op i, har forberedt mig på, hvad der venter i branchen, men det er ikke nepotisme. Nepotisme kan være, hvis man får jobtilbud på baggrund af, hvem ens familie og venner er, og det har ikke været tilfældet for mig på Det ny Teater. Jeg mener, at vi alle skal dømmes ud fra vores talent og engagement.

Ud over at være Kaptajn Schultz, der er en del af ensemblet, så er Sebastian Harris også en slags husinstruktør på musicalen ’Miss Saigon’.

- Da forestillingen foregår i Østen har vi mange udenlandske kolleger med, og så er det min opgave at sørge for, at deres replikker bliver sagt på dansk. Sproget må for alt i verden ikke skride, så man kan sige, at jeg hver aften har en dobbeltrolle. Det er hårdt, men også vildt sjovt. Både skuespillet og instruktion er noget, jeg kender fra mine bedsteforældre, Preben og Bende samt min far, Kim, siger han og griner.

I virkeligheden ville Sebastian slet ikke være skuespiller. Han havde jo set, hvad skuespil også er: krævende og til tider hårdt for familielivet.

Derfor blev han smed.

Han var 15 år, da han begyndte på sin håndværkeruddannelse, og på det tidspunkt vidste han ikke en gang, at han kunne synge.

- Lige som min bror, som er ansat i HR på Københavns Universitet, ville jeg prøve verdenen uden for scenen. Men på et tidspunkt var det som om, jeg ikke kunne løbe fra det længere.

Bedst til rollen
Sebastian Harris begyndte på Folketeatret hos sin farfar, men han er overbevist om, at han ikke fik rollen, fordi han var barnebarnet, men fordi han var den bedste til den rolle.

- Jeg oplevede på intet tidspunkt at blive givet fordele. Tværtimod. Det skulle ikke hedde sig, at jeg fik jobbet, fordi jeg hed Harris, så jeg kæmpede for at bevise, at jeg var god nok.

Kim Harris - Sebastians far - var som instruktør også hårdere ved ham end ved andre, mener Sebastian - og tilføjer at det måske var ubevidst, men at det i hvert fald medførte, at den nu 31-årige helt fra begyndelsen lagde sig i selen.

Medfødte evner
- Nogle børn har en medført evne, som de har fra deres forældre. I forhold til skuespillerbørn gælder det, at de måske har fået nogle gaver med, der hen ad vejen bliver tydeligere. Min far og farfar forberedte mig på, at jeg måske ville opleve, at branchefolk forventede mere af mig og derved kunne jeg til tider føle, at jeg skulle vise noget ekstraordinært når jeg gik til en audition. Men de kunne samtidig se, at jeg havde et potentiale, som der kunne arbejdes med.

Sebastian er uddannet på Musical Akademiet i Fredericia i 2015, og han har været med i adskillige forestillinger efterhånden. Men to skiller sig ud. Dels blev han gift med en balletdanser, som han mødte under ’Phantom of the Opera’, dels havde han en af de bærende roller ved siden af Preben Christensen i ’The Producer’ - en rolle han fik oceaner af roser for.

- Jeg har aldrig oplevet at nogle af mine kollegaer gik op i, hvorvidt jeg hed Nielsen, Jensen eller Harris. Der er mange skuespilbørn i Danmark, og de fleste af os slider som små bæster og får intet forærende. Danmark er ikke Hollywood. De fleste ting her er nede på jorden - både hvad økonomi og berømmelse angår. Det er nok derfor, at nepo-baby-begrebet ikke er udbredt her.