Nyt makkerpar: Her er Melodi Grand Prix-værterne

Tina Müller og Martin Brygmann styrer løjerne ved årets Melodi Grand Prix

Tina Müller og Martin Brygmann glæder sig til at være værter for showet. Foto: DR/ Betina Garcia
Tina Müller og Martin Brygmann glæder sig til at være værter for showet. Foto: DR/ Betina Garcia

Det bliver et værtspar med stor tv-erfaring, der i år står i spidsen for dette års Melodi Grand Prix.

DR har nemlig valgt Tina Müller og Martin Brygmann som årets værter, når showet sendes 6. marts. Det skriver tv-stationen i en pressemeddelelse.

- Dansk Melodi Grand Prix er lyden af min barndom. Som så mange andre har jeg også stået med min hårbørste eller med min DATE-deo foran spejlet på mit værelse og sunget med på Grand Prix-sange. Det har altid været et show, som har skabt glæde, og som har kunnet samle os. Det er jeg sikker på, at vi også kan i år. Mine forventninger er store, og vores fornemste opgave bliver at få skabt en fantastisk stemning, siger Tina Müller, der har 15 års erfaring som sports- og tv-vært hos DR.

I øjeblikket står 43-årige Tina Müller i spidsen for 'Hammerslag' på DR.

Tina Müller er ny vært på 'Hammerslag'. Foto: Jamal Christensen/DR Film, tv & radio Kritik af det nye 'Hammerslag'

Også entertaineren Martin Brygmann, 57, ser frem til at indtage værtsrollen. Den rolle har han aldrig haft før, men han har tidligere været en del af konkurrencens fagjury, ligesom han i 2005 var med til at skrive sangen 'I Must Be Crazy', der blev fremført af gruppen Sweethearts.

Nu skal han dog selv være med til at styre løjerne.

- Grand Prix'et er jo et legendarisk show, som jeg altid har fulgt med i. Det er noget, der altid har samlet os danskere, siger han i pressemeddelelsen og tilføjer:

- Man kan på en måde bruge Grand Prix'et til at tage temperaturen på vores samfund og den tid, vi lever i. Når du går tilbage i arkiverne og kigger på tidligere Grand Prix'er, repræsenterer de shows jo tit de trends og emner, der fyldte i vores samfund på det tidspunkt. Det synes jeg er sjovt at være en del af.

På grund af coronakrisen bliver showet i år afholdt uden publikum i DR Byens studie 5, hvor programmer som 'X Factor’, ’Versus’ og ’Alle mod 1’ tidligere har været optaget.

Martin Brygmann har grund til at juble over regnskabet for 2019. Foto: Linda Johansen Danske kendte Millionsucces: Martin Brygmann tjener kassen

20 kommentarer
Vis kommentarer