I efteråret blev det offentliggjort, at Sofie Lassen-Kahlke og Robert Hansen vender tilbage som de nu cirka 40-årige Anja og Viktor, når der 20. september er premiere på 'Kærlighed ved første hik! - The musical' i Tivoli i København.
I dag kan arrangørerne så afsløre, at tv-stjernen og modellen Oliver Bjerrehuus har takket ja til at medvirke i en helt central rolle.
I musicalen skal Oliver spille playboyen Topper, der bejler til voksne Anja. Han er en vaskeægte luksushippie med en hang til tantra-yoga, eksotiske tatoveringer og en stor svaghed for Anja i skikkelse af Sofie Lassen-Kahlke.
Oliver har en lang modelkarriere bag sig og har medvirket i forskellige tv-programmer, men med 'Kærlighed ved første hik!'-rollen får han sin skuespillerdebut på de skrå brædder, hvilket betyder, at han ikke kun skal lære at spille skuespil, men også skal lære at danse og synge.
Oliver Bjerrehuus: Derfor filmede jeg på Christiania
Midtvejskrise
Ifølge bagmændene vil musicalen udspille sig på to tidsplaner. Dengang i 1999 hvor Viktor mødte sin elskede for allerførste gang – og lige nu, i 2018, hvor midtvejskrisen har indfundet sig i parforholdet.
Hver for sig drømmer Anja og Viktor sig tilbage til den sommer, engang i forrige århundrede, hvor alt var nyt og romantisk. Hvor Viktor blev ramt af akut Anja-mani, da han så hende første gang i skolegården.
Udover Robert Hansen og Sofie Lassen-Kahlke medvirker også gamle kendinge som Joachim Knop og Karl Bille.
Musikken til musicalen vil blive leveret live på scenen af bandet Innocent Blood, der også skrev filmens soundtrack med hits som 'Den første gang' og 'I nat står tiden stille'.
Fem film
Filmmusikken krydres desuden med store danske 80’er og 90’er hits, oplyses det.
'Kærlighed ved første hik! The Musical' er baseret af Dennis Jürgensens ungdomsroman fra 1981.
I 1999 blev den filmatiseret, og siden er der kommet fire andre film om Anja og Viktor.
'Kærlighed ved første hik! The Musical' får premiere i Tivolis Koncertsal 20. september 2018 og drager efterfølgende på turné.
Robert Hansen tilbage efter sygdom: Ny 'Kærlighed ved første hik' med Sofie
Se Oliver Bjerrehus i musikvideo nedenunder
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.