- Pludselig tog Fanden ved mig!

Fyr og Flamme har netop været på scenen i Rotterdam til en gennemspilning af det show, vi kan se i fjernsynet torsdag aften

Fyr og Flammer fortalte inden Eurovision Song Contest, at de aldrig før har optrådt for et rigtigt publikum.

Fyr og Flamme var on fire, da de onsdag aften fyrede deres 'Øve Os På Hinanden' af på Eurovision-scenen i Rotterdam.

Og det er ret heldigt, at alt klappede, som det skulle, for Jesper Groth og Laurits Emanuel, der udgør den danske Grand Prix-duo.

Mens tv-seerne først torsdag aften kan se og stemme til den anden semifinale ved årets Eurovision Song Contest, så juryen med og afgav deres stemmer onsdag aften.

Med andre ord betyder det, at halvdelen af Fyr og Flammes videre skæbne i 2021-udgaven af Eurovision nu er afgjort.

Laurtis og Jesper gjorde onsdag aften alt, hvad de kunne, for at synge Danmark i finalen. Foto: EBU/Thomas Hanses
Laurtis og Jesper gjorde onsdag aften alt, hvad de kunne, for at synge Danmark i finalen. Foto: EBU/Thomas Hanses
 

Berusende
- Det er kun en lettelse, siger en glad Laurits Emanuel til Ekstra Bladet, inden Jesper Groth tager ordet.

- Det var en fuldstændig magisk følelse at optræde for publikum, siger han.

På grund af corona har Fyr og Flamme ikke prøvet at synge og spille for publikum før, så at gøre det foran 3500 ellevilde af slagsen var en 'brusende og larmende følelse', lyder beskrivelsen fra Jesper Groth.

-Pludselig tog Fanden ved mig, da jeg løb rundt på scenen, griner han og beskriver energien som helt fantastisk.

Klar til finalen
Tirsdag aften blev de ti første finalister fundet til lørdag aftens store finale. De kvalificerede lande er Israel, Rusland, Malta, Cypern, Belgien, Norge, Sverige og Aserbajdsjan, Litauen og Ukraine.

Torsdag aften findes ti mere, og derudover er værtslandet, Holland, samt de fem store nationer, Storbritannien, Tyskland, Spanien, Italien og Frankrig klar til finalen.

Følg Ekstra Bladets live-dækning af semifinalen på ekstrabladet.dk i aften fra klokken 21.

Det er ikke altid, at Eurovision Song Contest forløber helt som planlagt. Læs om de største skandaler her.