Raser over manglende lama-møde: Det er for sølle, Helle!

Statsministeren har ikke tænkt sig at mødes med Dalai Lama, mens blandt andre Pia Kjærsgaard og Johanne Schmidt-Nielsen i dag mødes med den tibetanske munk

Ingen repræsentanter for regeringen mødes med Dalai Lama under hans besøg i Danmark. Det gør derimod 15 Folketings-politikere - herunder Pia Kjærsgaard og Johanna Schmidt-Nielsen - ved et særligt møde her til formiddag. (Foto: Linda Johansen)
Ingen repræsentanter for regeringen mødes med Dalai Lama under hans besøg i Danmark. Det gør derimod 15 Folketings-politikere - herunder Pia Kjærsgaard og Johanna Schmidt-Nielsen - ved et særligt møde her til formiddag. (Foto: Linda Johansen)

Fra begge sider af det politiske spektre lyder kraftig kritik af statsminister Helle Thorning-Schmidt i forbindelse med tibetanernes åndelige leder Dalai Lamas besøg i Danmark.

Både Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen og Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard er stærkt utilfredse med, at statsministeren ikke mødes med eksiltibetaneren. Det har de selv - sammen med en gruppe af andre folketingsmedlemmer - planer om at gøre i dag, torsdag. Men Helle Thorning-Schmidt tager ikke med og inviterer heller ikke Dalai Lama på en kop kaffe.

Dalai Lama mødes med 15 folketingsmedlemmer

- Tænk at det officielle Danmark gerne vil deltage i den saudiarabiske diktators begravelse, men ikke vil mødes med Dalai Lama. Det er pinagtigt, siger Johanne Schmidt-Nielsen med henvisning til at kronprins Frederik i slutningen af januar deltog i begravelsen af den saudiarabiske konge, Abdullah.

- De er bange for den kinesiske regeringens reaktion. Jeg synes det er noget værre dobbeltmoral. De snakker om menneskerettigheder, men samtidig tør de ikke kritisere  Kinas fremfærd i Tibet.

Kronprinsen viser Abdullah respekt

Johanne Schmidt-Nielsen mener ikke, at Danmark bør bøje sig af frygt for at miste arbejdspladser på grund af mindre handel med Kina.

- Hvis alle lande tænker sådan, så er der jo ingen, der siger fra og presser verdens diktaturstater. Økonomiske hensyn skal ikke stå i vejen for at støtte demokrati og menneskerettigheder.

Dalai Lama vil hellere mødes med danskerne

Dalai Lama holder tre foredrag, mens han er i Danmark. Alt i alt kommer omkring 8000 danskere til at høre ham tale. (Foto: Linda Johansen)
Dalai Lama holder tre foredrag, mens han er i Danmark. Alt i alt kommer omkring 8000 danskere til at høre ham tale. (Foto: Linda Johansen)

Heller ikke Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard er imponeret over statsministeren, der i 2009 sagde, at når hun blev statsminister ville hun i modsætning til daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen mødes helt officielt med Dalai Lama frem for i et privat møde.

- Det falder så tilbage på hende nu. Det er et løftebrud, og det er virkelig sølle af hende, siger Pia Kjærsgaard til Ekstra Bladet, der ligesom Johanne Schmidt-Nielsen mener, at Danmark bør stå op for den gode sag.

- Jo flere der bukker under for deres pres, jo lettere bliver det for Kina at tryne omverdenen. Hvis vi står sammen, er det en anden sag.

Dalai Lama: Lad våbnene ligge, Bush

Ud over Johanne Schmidt-Nielsen og Pia Kjærsgaard har også Mette Gjerskov, Yildiz Akdogan og Ane Halsboe-Jørgensen fra Socialdemokraterne, Zenia Stampe fra de Radikale, tre andre medlemmer af Enhedslisten, to medlemmer af SF, Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre, Lars Barfoed fra de Konservative, Mette Bock fra Liberal Alliance og Søren Espersen fra Dansk Folkeparti tænkt sig i dag at mødes med den tibetanske lama.

Obama hylder Dalai Lama

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter