Annonce:
Annonce:

Red Hot Chili Peppers kommer til Danmark

Det ikoniske rockband Red Hot Chili Peppers er hovednavn på den odenseanske musikfestival Tinderbox i 2023

Den odenseanske musikfestival Tinderbox har været afholdt siden 2015. Til festivalen i 2023 bliver det amerikanske band Red Hot Chili Peppers hovednavn. (Arkivfoto). Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Den odenseanske musikfestival Tinderbox har været afholdt siden 2015. Til festivalen i 2023 bliver det amerikanske band Red Hot Chili Peppers hovednavn. (Arkivfoto). Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Event & Kultur

Det californiske funkrockband Red Hot Chili Peppers drager på verdensturné til næste år, og et af stoppene er Tinderbox i Odense.

Det oplyser musikfestivalen i en pressemeddelelse.

Red Hot Chili Peppers bliver hovednavnet på festivalen, der også byder på artister såsom Tobias Rahim, Jada og George Ezra.

Den amerikanske rockgruppe har mange år på bagen. Bandet blev grundlagt i 1983 og kan således fejre 40-års jubilæum til næste år.

Det var dog først med det femte album - 'Blood Sugar Sex Magik' fra 1991 - at Red Hot Chili Peppers for alvor blev kendt verden over med blandt andet nummeret 'Give It Away' og 'Under the Bridge'.

Yngre generationer kender måske særligt det hyperpopulære album 'Californication' fra 1999, som bød på hits som 'Around the World', 'Californication' og 'Scar Tissue'.

Albummet er blevet solgt verden over i mere end 15 millioner eksemplarer.

Også i 00'erne har bandet udgivet musik, og selv om de fire bandmedlemmer er omkring de 60 år, fortsætter de ufortrødent med at optræde og spytte nye plader ud.

I år har firkløveret således udgivet 'Unlimited Love' og 'Return of the Dream Canteen' samt været på en stadionturné.

Når bandet optræder til Tinderbox, er det en del af en 23 dage lang verdensturné, hvor det også gæster andre festivaler og stadioner i Europa og Nordamerika.

Tinderbox er en af Danmarks største musikfestivaler. Den blev afholdt første gang i 2015, og i 2023 finder den sted fra 22. til 24. juni.

Det er Tusindårsskoven i Odense, der danner rammen om festivalen, der har plads til omkring 48.000 publikummer. En partoutbillet, der giver adgang til alle festivalens dage, koster 2455 kroner.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Læs mere

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Har dansk spiontjeneste ofret sin mand?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: