Annonce:
Annonce:

Regner med Boyband-underskud

Der var tid til tårer ved Boyband-turneens afslutning, men trods succes forventes det ikke, at The Boyband Tour er løbet rundt

Annonce:
Følg Underholdning
Følg Event & Kultur

Der var vemod, tristesse og for nogens vedkommende tårer, da The Boyband afsluttede deres turné lørdag aften.

- Jeg kan slet ikke have det. Det er helt forfærdelig, at det er slut, sagde Jane, der har sørget for de fem boyband-drenges tøj og velbefindende under hele touren, og hun bebudede en stor tudetur senere.

Lørdags aften var det slut med Boybandet for rigtig lang tid. Foto: Linda Johansen
Lørdags aften var det slut med Boybandet for rigtig lang tid. Foto: Linda Johansen
 

Silas Holst havde det på samme måde.

- Tit når en forestilling er slut, tænker man tilfreds tilbage på tiden, der er gået, fordi det gør godt at komme videre. Sådan har vi det ikke her. Vi har hængt sammen som ærtehalm. Vi har ikke været uvenner, og vi har nydt at levere en masse musik til et væld af glade mennesker, siger han - og henviser til de 34 fortrinsvis Back Street Boys-ørehængere, de har på repertoiret.

Der var dømt ægte boybandstemning med røg, storskærm og blåt lys. Foto: Linda Johansen
Der var dømt ægte boybandstemning med røg, storskærm og blåt lys. Foto: Linda Johansen
 

Annonce:

Muligt underskud
De fem gutter, Jeff Ace Scherlund, Kim Ace, Joakim Graae Tranberg, Teit Samsø og Silas Holst, kender hinanden på kryds og tværs fra musical-sammenhænge. Nogle bekendtskaber er 20 år gamle, og ideen til et boyband opstod helt tilbage i 2019 mellem Ace’erne og Silas.

Siden har Jeff, Kim og Silas udviklet konceptet samt hyret folk, som kunne være med til at designe og styre det hele.

Det stærke blå lys fra scenen stråler ud back stage. Her er Jane ved at hjælpe Silas med omklædningen.  Foto: Linda Johansen
Det stærke blå lys fra scenen stråler ud back stage. Her er Jane ved at hjælpe Silas med omklædningen. Foto: Linda Johansen
 

- Vi ville have, at det skulle være top–professionelt, så det er et stort og dyrt projekt at rejse rundt med - der er mange ansatte og meget udstyr. I den kommende uge finder jeg ud af, om det er løbet rundt - eller om jeg må til lommerne. Jeg ved jo, at det er sjældent, at så stort et projekt giver overskud i første sæson, og vi regner da med at komme tilbage. Blandt andet planlægger vi indspilningen af en julesingle og et par små-turneer - inden en forhåbentlig stor turné i 2025, siger Silas Holst

Annonce:

Tagene har løftet sig
- Det er Silas og hans firma, der er producent på Boyband–touren, og vi er så at sige ansat af ham. Kasper er ansat som manager, og jeg har været den kreative primusmotor, der har hjulpet til med at finde det rigtige tøj, de rette 80’er frisurer osv., siger Jeff Ace Scherlund.

Kvinder i alle aldre skreg og sang som besatte. Taget var ved at lette på KB Hallen. Foto: Linda Johansen
Kvinder i alle aldre skreg og sang som besatte. Taget var ved at lette på KB Hallen. Foto: Linda Johansen
 

Alle fem, Kim, Jeff, Joakim, Teit og Silas, har optrådt i store forestillinger igennem årene, men de har aldrig mødt noget som dette, hvor publikum har fået hal-tagene til at løfte sig rundt om i landet.

Det har været vildt, siger de samstemmende.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Svulster og skandaler trives i tavshed
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: