STOCKHOLM (Ekstra Bladet): Lighthouse X festede i nat skuffelsen ud, efter de sent torsdag aften røg ud af årets Eurovision Song Contest.
Ny dansk Grand Prix-fiasko: Lighthouse X ude
Trioen tog efter nederlaget på den officielle Eurovision-natklub, Euro Club og fyrede den af til nat blev til morgen.
Selvom Johannes Nymark, Martin Skriver og Søren Bregendals sang ikke faldt i juryen og seernes smag, så var de tre fyre voldsomt ombejlede på natklubben, hvor Eurovision-fans konstant kom hen til dem for at få taget billeder og snakke.
De tre danske gutter var meget tålmodige og lod sig fotografere igen og igen, men faktisk blev deres popularitet så voldsomt, at de i en periode valgte at fortrække til at det sted på natklubben, hvor hun deltagere og delegation har adgang.
Lighthouse X: Vi er skuffede...og lettede
Euro Club har flere forskellige scener, hvor deltagere og tidligere Grand Prix-ikoner kan optræde. Og så er der en karaoke-scenen, hvorfra alle kan synge deres favorit-nummer.
Den benyttede Martin Skriver til at få sunget sin skuffelse ud. Til stor begejstring sang han Robbie Williams 'Angel'. Det fik Euro Clubs første sal til at koge.

Trods semifinale i aften: Danskere til vild og våd nattefest
Selvom det ikke blev til en finaleplads hyggende de tre danskere sig i den svenske hovedstad i nat. Hvor selve trofæet ender, afgøres på lørdag ved den store finale i Globen.
Videre fra torsdag aftens semifinale er Letland, Georgien, Bulgarien, Australien, Ukraine, Serbien, Polen, Israel, Litauen og Belgien. Videre fra første semifinale er Aserbajdsjan, Rusland, Holland, Ungarn, Kroatien, Østrig, Armenien, Tjekkiet, Cypern og Malta.
Derudover er de fem store lande England, Tyskland, Spanien, Frankrig og Italien samt værtsnationen klar til det store finaleshow.
DR-boss efter nattefest: - De er voksne mennesker

Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.