STOCKHOLM (Ekstra Bladet): Den svenske hovedstad viste sig fra den absolut smukkeste side, da Eurovision Song Contest officielt søndag aften blev skudt i gang med en åbningsceremoni i Stockholm.
Solen sænkede sig stille fra en skyfri himmel og termometret viste stadig på den gode side af 20 grader, da de første festklædte sangere og sangerinder ankom på den røde løber.
Ups! Her glemmer Lighthouse X teksten
Det gav god plads til de små og festlige kjoler ved det farverige arrangement, hvor de 42 deltagende nationer traditionen tro bydes velkommen til verdens største sangkonkurrence.
Noget utraditionelt skulle solisterne ses og fotograferes på den røde løber i den ene ende af byen, mens selve åbningsfesten fandt sted i den anden.
Rent lavpraktisk betød det, at danske Lighthouse X- lige som de andre deltagere – skulle fragtes i bil fra området ved kongeslottet til Stadshuset, efter de havde hilst på fans og presse. En noget bizar version af en festlig ankomst til en fest, der dog ikke prægede danskernes humør, da Ekstra Bladet mødte dem cirka halvvejs nede af den 94 meter lange løber.
Grand Prix-drama: - Vi fik en væg af fyrværkeri i hovedet
- Føler I jer som rigtige stjerner på sådan en tur ned ad den røde løber?
- Det var vi da i forvejen, sagde Søren Bregendal og knækkede sammen af grin.
- Det gjorde Søren i hvert fald, sagde Martin Skriver og Johannes Nymark i kor.
- Ej, men helt seriøst. Det gør man. Jeg sagde faktisk til min kæreste, at jeg tror det her må være ti procent af det, som Justin Bieber føler en gang imellem. Det er meget sjovt at prøve, sagde Martin Skriver.

Johannes Nymark kaldt det 'nærmest surrealistisk' at være en del af noget, der får så meget opmærksomhed, som Euvosivion Song Contest gør.
- Men det er jo også et arbejde. En fed arbejdsdag, men man er eddermame træt, når man kommer hjem. Man er nødt til at give meget af sig selv, hvis det skal betyde noget. Og det er virkelig vigtigt for os, sagde han.
Ud over danskerne var de andre Eurovision-deltagere også hoppet i festtøjet til aftenens åbningsceremoni. Se de flotte og finurlige kjoler her:
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.