Normalt handler Melodi Grand Prix om at overgå hinanden i overdådige kjoler og pailletter - og den kan ikke få for lidt på glimmer-barometeret.
Men under lørdagens Melodi Grand Prix i Aalborg indtog både René Difs pigegruppe 'World of Girls' og sangerinden Julie Bjerre scenen iført enten hullede bukser, skovmandsskjorter og slidt tøj i cowboystof.
Det er blandt andet i et håb om at skille sig ud, at pigegruppen havde valgt netop det kostume.
Anmelder før Grand Prix: Utroligt lavt bundniveau
- Vi danser meget rundt, så det blev shorts og bukser i stedet for kjoler, så vi rigtig kunne give den gas, siger Camilla fra 'World of Girls', før et andet medlem af pigegruppen tager over:
- Det var også for at skille os ud. Sangen er ikke denne her typiske gallakjole-sang. Den er meget nede på jorden, selvom der stadig er meget gang i den, siger Mette.
Grand Prix-deltagere: Vi ved, vi lyder som...
- Men det er jo Melodi Grand Prix – skal det ikke være glitter og glamour og ikke skovmandsskjorter og hullet tøj?
- Det er rigtig nok, men jeg synes, at vores show gør det op for det. Der er ild, og der sker en masse, siger Camilla.
'Anti Social Media' tog sejren i Aalborg