Stor gadefest aflyst: - Det er med blødende hjerte

Aarhus Pride kommer ikke til at skabe fest og farver i gaderne til sommer

Aarhus Pride i 2018. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Aarhus Pride i 2018. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

I starten af juni var det planen, at mangfoldigheden skulle fejres i midten af Aarhus, ligesom det har været tilfældet hvert år siden 2012.

I øjeblikket er store dele af Danmark - som det mest af verden - dog lukket ned, og folkene bag Aarhus Pride har derfor allerede nu valgt at tage konsekvensen af situationen.

Jelling Musikfestival præsenterer primært populære danske navne, men i år er Tom Jones og Duran Duran også programsat. Foto: Per Lange DK MusikNYT Stor jysk festival: - Vi er pisse nervøse

I en pressemeddelelse oplyser de, at Aarhus Pride 2020 er blevet aflyst.

'Vi tror simpelthen ikke på, at vi om to måneder kan eller må samle tusindvis af mennesker i Aarhus Midtby og holde en megafest bagefter. Det er med stærkt mismod og blødende, modstræbende hjerte, men også med en klar erkendelse af, at det er det rigtige at gøre,'  siger Mona Linaa, der er talsperson for arrangørgruppen bag Aarhus Pride, i pressemeddelelsen.

Siden 2012 har Aarhus Pride hvert år i starten af juni badet byen i regnbuefarver med stor opbakning fra frivillige, sponsorer, samarbejdspartnere og kommune. 

'Aarhus Pride er fuldstændig afhængig af de mange, mange mennesker, virksomheder og organisationer, der hvert år lægger en indsats og støtter op om Aarhus Prides hyldest til mangfoldigheden. De fortjener også at få en klar udmelding. Det er ærgerligt, men vi forventer at komme stærkt igen i 2021!' siger Mona Linaa.

Karsten Ree er rasende over, at han bliver misbrugt i et forsøg på at få folk til at købe bitcoins. Foto: Jonas Olufson Danske kendte Rasende Karsten Ree misbrugt: - Jeg er flov og gal

Ingen anden udvej
Over for Ekstra Bladet fastslår Mona Linaa, at det ikke har været en nem beslutning at aflyse det store event, men folkene bag er dog sikker på, at det er den rigtige.

- Det er jo altid en svær beslutning, når man vælger at aflyse et arrangement, hvor der kommer 10.000 deltagere, og vi ved, at rigtig mange mennesker har glædet sig til Aarhus Pride 2020.

- Vi ved jo også, at vi laver priden af en årsag. Det er jo ikke bare, fordi det er sjov og spas, men det er, fordi der er brug for det, og for at vi kan fejre de folk, der tager en ordentlig tørn i hverdagen. Så vi er utrolig kede af, at vi måtte nå frem til denne beslutning, siger hun.

Mona Linaa fortæller, at man på grund af den nuværende situation ikke kunne se en anden udvej end at aflyse årets event.

'Alfa' har brødrene Andreas og Sebastian Jessen i front. Foto: Emilia Staugaard/TV2 Film, tv & radio TV2 med trist nyhed: - Det gør mega ondt

Hun peger blandt andet på, at der sker en masse andre ting i Aarhus i løbet af sommeren og efteråret, og at der også er andre prides, der skal tages hensyn til. Derfor ville det blive svært at finde en weekend, der kunne passe, hvis det hele bare skulle udskydes til senere i år. Også selvom det har omkostninger at aflyse.

- De økonomiske konsekvenser har vi slet ikke haft i betragtning. Det handler om folks ve og vel, og vi må krydse fingre for, at økonomien holder, siger hun og slår fast, at de allerede kigger frem mod Aarhus Pride 2021.

- Det vil være vores tiårs jubilæum, så det skal vi have i hus. Det er vi i gang med, og vi ser fremad i stedet for at lægge mere krudt på 2020, siger Mona Linaa.

Joan Divine og Michael Olesen giver nu fertilitetsbehandlingen endnu en chance. Foto: Mogens Flindt Danske kendte Dansk kendispar i stor sorg: Tager drastisk beslutning