Den til tider absurde krimikomedie. 'Blinkende lygter', som i 2000 gjorde instruktøren Anders Thomas Jensen berømt uden for en forholdsvis snæver og nørdet filmkreds, får den 30. september premiere på Black Box Teatret i Holstebro - og fortsætter derfra til Aarhus og København.
Thestrup har ikke haft det så godt i 15 år
Den eneste genganger i castet er Ole Thestrup, som sjovt nok skal spille sig selv. Og hvem skulle ellers - kunne man passende spørge - sige Alfred jægers udødelige replik: 'Hvad helvede laver du mand? Står du og skyder mine køer?'
Sæt tænderne i Bodil, Thestrup og Gråbøl
- Det bliver fandme sjovt. Lige så snart vi er færdige med 'Tam Tam Revyen' i Aarhus Musikhus, går vi i gang for alvor. Det er Joy Maria Frederiksen, der også har instrueret Tam Tam, som skal stå for teaterversionen af 'Blinkende lygter', og det glæder jeg mig meget til. Og for mit eget vedkommende kan jeg da sige, at det ikke bliver helt trist at skulle møde Alfred igen, griner Thestrup.
Thestrup og Bodil giver den gas i Tivoli-revy
Mads Mikkelsens ikoniske rolle som den ikke helt stabile og skydegale 'Arne' spilles på teatret af Thomas Mørk, som også brillerer i Tam Tam, og Søren Pilmarks rolle som bandeføreren 'Torkild' er gået til Tom Jensen.
I filmen spilles den altædende 'Stefan' af Nikolaj Lie Kaas, mens rollen på scenen er overgivet til Jan Meyer, mens Sofie Gråbøls Hanne er gået til Trine Appel.
Ole Thestrup efter firedobbelt bypass: Man får dødsangst
Filmen 'Blinkende lygter' nåede helt til tops blandt Danmarks mest sete, og den handler om fire småkriminelle fyre, som efter et noget kikset kup står med fire millioner kroner. Nu vil de så flygte til Barcelona, men de når ikke længere end til udkants-Danmark, hvor de slår sig ned i et forfaldent hus og fordriver tiden med at se 'Matador'.
Fire bypass'er er ikke for tøsedrenge
Det kommer der ikke overraskende mange mærkelige ting ud af.
Ole Thestrup er efter sin firedobbelte bypass-operation i lige så fin form, som da de optog filmen i sin tid.
- Nu kan jeg trække vejret igen, så opgaverne kan bare komme an, storgriner han.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.