To stjerner fra Treo: - Han må have tyndskid

Den ene halvdel af Fyr og Flamme er mere imponeret over Thomas Treo, end Ekstra Bladets musikanmelder er over den danske Grand Prix-duo

Fyr & Flamme taler om Thomas Treos anmeldelse

Mavesur eller ramt af decideret tyndskid?

Laurits Emanuel mener, at Thomas Treo må være det sidste.

Det fortæller han, da den danske Eurovision-duo får mulighed for at give Ekstra Bladets musikanmelder igen af samme skuffe, som han plejer at dele ud fra.

Der var ikke ligefrem stjerneregn over Fyr og Flammes Grand Prix-sang 'Øve os på hinanden', da Ekstra Bladets musikanmelder, Thomas Treo, tilbage i marts vurderede sangene ved Dansk Melodi Grand Prix.

Kun to stjerner blev det til til den danske duo, som Treo kaldte 'en dårlig joke'.

'Diskodasko anno Tommy Seebach. Det er forhåbentlig ironisk.

Makkerparret består af Laurits Emanuel fra popbandet The Grenadines og skuespilleren Jesper Groth fra selveste 'Sygeplejeskolen', men trods en vis rutine i showbiz er 'Øve os på hinanden' udtryk for, at de skal øve noget mere med hinanden.

Diskokuglen er mat, dansegulvet har badmintonstreger, og rimene er ømme som en sejlersko i testiklerne. En dårlig joke,' skrev musikanmelderen.

Kvalitet
Mens Laurits Emanuel tydeligvis har det stramt med Thomas Treo, kan Jesper Groth derimod kan godt få øje på en kvalitet eller to hos Treo. Hvilke kan ses i klippet herover.

Om Europa er mere positivt stemt over for 'Øve os på hinanden' end Thomas Treo, får vi svar på i aften, når Fyr og Flamme skal i ilden ved Eurovision Song Contest. Her kæmper de om en plads ved lørdagens store finale.

Allerede onsdag aften blev halvdelen af Fyr og Flammes skæbne afgjorde, da de spillede deres sang for juryen, der giver halvdelen af stemmerne, mens resten kommer fra seerne. Og det var en vild oplevelse, hvor Fanden pludselig tog ved Jesper Groth.

Klar til finalen
Tirsdag aften blev de ti første finalister fundet til lørdag aftens store finale. De kvalificerede lande er Israel, Rusland, Malta, Cypern, Belgien, Norge, Sverige og Aserbajdsjan, Litauen og Ukraine.

Torsdag aften findes ti mere, og derudover er værtslandet, Holland, samt de fem store nationer, Storbritannien, Tyskland, Spanien, Italien og Frankrig klar til finalen.

Følg Ekstra Bladets live-dækning af semifinalen på ekstrabladet.dk i aften fra klokken 20.30.

Det er ikke altid, at Eurovision Song Contest forløber helt som planlagt. Læs om de største skandaler her.