Trods aflysninger: Bieber kommer stadig til Smukfest

Trods lammelse i ansigtet regner Smukfest stadig med at få Justin Bieber til bøgeskoven i August

Er du dansk Belieber? Så kan du slappe af, hvis du skal se ham til august. Smukfest regner nemlig med, at popikonet stadig vil være at finde i bøgeskoven. Foto: Photo by LISA O'CONNOR / AFP
Er du dansk Belieber? Så kan du slappe af, hvis du skal se ham til august. Smukfest regner nemlig med, at popikonet stadig vil være at finde i bøgeskoven. Foto: Photo by LISA O'CONNOR / AFP
Følg Underholdning
Følg Event & Kultur

Justin Bieber er blevet lam i halvdelen af sit ansigt, hvilket har fået ham til at aflyse stribevis af koncerter.

Han annoncerede aflysningerne i går på sin Instagram.

Det har fået flere til at spekulere, om man i så fald kunne regne med at høre tonerne af 'Is it too late now to say sorry?' til august, når stjernen skal spille til Smukfest.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Bieber i bøgeskoven
Men i følge talsmand for Smukfest, Søren Eskildsen, er der ikke noget at være nervøs for.

- Aflysningen omfatter ikke Smukfest, fortæller han til Ekstra Bladet.

- Men har I snakket med hans team, som bekræfter, at han kommer til Smukfest?

- Nej men aflysningsperioden omfatter ikke Smukfest. Derfor ønsker vi ham god bedring og ser i høj grad frem til at se ham på bøgescenen til august.

Talsmand for Smukfest Søren Eskildsen glæder sig til at se Justin Bieber på bøgescenen til august. Foto: POLFOTO / Per Lange
Talsmand for Smukfest Søren Eskildsen glæder sig til at se Justin Bieber på bøgescenen til august. Foto: POLFOTO / Per Lange
 

Nervesygdom
I videoen, der blev lagt ud fredag aften dansk tid, forklarer superstjernen, at han er blevet ramt af en nervesygdom, der har sat sig i øret og ansigtet.

- Som I kan se, kan jeg ikke blinke med mit ene øje. Jeg kan ikke smile i den ene side af ansigtet, og jeg kan ikke bevæge mit ene næsebor. Jeg er helt lammet i den ene side af ansigtet, lyder ordene fra den canadiske hitmager.

- Til jer, der er frustrerede over de aflyste koncerter, kan jeg sige, at jeg ikke er i stand at gennemføre dem. Det er ret alvorligt, som I kan se. Jeg ville ønske, det ikke var sådan. Men min krop forsøger at fortælle, at jeg skal sætte farten ned. Det håber jeg, I forstår.

25 års fødselsdag: Kom med dybt under Storebæltsbroen

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind