Fortsættelsen til den klassiske 'The Handmaid's Tale'-roman fra 1985 er en af årets allermest omtalte og ventede bøger. Og den skuffer ikke.

Her er den mest hypede bog siden Harry Potter

I den oprindelige bog, der i den danske oversættelse bærer titlen 'Tjenerindens fortælling', følger man livet i det totalitære rædselsregime Gilead, hvor de få fødedygtige kvinder, der er tilbage, tvinges til at føde børn blot for at overgive dem til samfundets magtelite.

Den første bog - der udkom for mere end 30 år siden - følger hovedpersonen June/Offred, men i 'The Testaments' har Atwood besluttet at springe 15 år frem i tiden og lade læserne følge tre nye hovedpersoner: Nicole, Agnes og Aunt Lydia.

Nicole er opvokset i Canada, hvor hun deltager i protester mod Gilead.

Agnes er opvokset i Gilead som privilegeret datter af en højtstående kommandør, mens Aunt Lydia er blevet en ældre kvinde, som med hensynsløshed og snilde har tilkæmpet sig betydelig status og nu skal vælge, om hun vil bruge sin magt og indflydelse i det gode eller det ondes tjeneste.

Tv-serie
Siden 'The Handmaid's Tale' udkom er den - med Atwoods velsignelse og hjælp - blevet til en yderst populær tv-serie, hvilket ikke har gjort interessen for den aktuelle bog mindre.

Men hvordan er den nye bog så?

Er den ventetiden værd, og er der overhovedet grund til at læse bogen, når man måske ligeså godt kan læne sig tilbage i sofaen, og lade sig underholde af tv-serien.

Det korte svar er: Bogen er ikke blot god. Den er ganske enkelt fremragende.

Atwood, der efterhånden nærmer sig de 80 år og har flere end 50 bøger bag sig, beviser endnu engang, at hun er en af vor tids allerstørste forfattere.

Hun brillerer på alle parametre i forhold til sprog, spænding, karaktertegning og originalitet i sådan en grad, så man skal være meget kritisk anlagt for at finde noget væsentligt at brokke sig over.

Spirende optimisme
På spørgsmålet om, hvorvidt man ikke bare kan fortsætte med at se tv-serien er svaret, at hvis man nogensinde har tvivlet på, at litteratur kan noget andet og mere end levende billeder på en tv-skærm, er 'Gileads døtre' et usædvanligt godt sted at starte.

Den eneste lille anke, man kan have i forhold til bogen er, hvis man har læst 'Tjenerindens fortælling' og fulgt grundigt med i tv-serien, vil der være elementer, der kan virke en anelse forudsigelige.

Til gengæld er der masser af små referencer, hentydninger og detaljer i bogen, som kendere af Gilead-universet vil sætte pris på.

Desuden er 'The Testaments' betydeligt mere positiv og livsbekræftende end sin forgænger.  I den nye bog er der både håb, humor og sågar en smule vaskeægte teenage-romantik.

Om Atwoods optimisme og mere forsonlige tone tæller op eller ned i regnskabet, må være op til den enkelte læser at vurdere.

Den danske udgave af 'The Testaments' har fået titlen– 'Gileads døtre' og udkommer 14. november på forlaget Lindhardt og Ringhof.