Annonce:
Annonce:

Udskyder premiere: Skuespiller skadet under prøver

Hovedrolleindhaveren har brækket både en arm og en fod under prøverne på opsætningen af Lars von Triers 'Melancholia' på Aarhus Teater

Anne Plauborg (forrest) skulle have spillet sammen med Mette Døssing i 'Melancholia' på Aarhus Teater. Pr-foto/Per Arnesen
Anne Plauborg (forrest) skulle have spillet sammen med Mette Døssing i 'Melancholia' på Aarhus Teater. Pr-foto/Per Arnesen
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Event & Kultur

Det var meningen, at skuespiller Anne Plauborg  i hovedrollen som Justine skulle have ført an, når Aarhus Teater inden længe har premiere på opsætningen af Lars von Triers 'Melancholia'.

Det har et uheld under prøverne på teaterstykket dog sat en stopper for.

I en pressemeddelelse oplyser Aarhus Teater, at man har været nødt til at udskyde premieren fra 25. august til 1. september, fordi Anne Plauborg på grund af uheldet ikke er i stand til at gennemføre forestillingen.

'Det skyldes, at Aarhus Teaters Anne Plauborg, som skulle spille den ene hovedrolle, brækkede en arm og en forfod ved et hændeligt uheld under prøverne', skriver teatret i pressemeddelelsen.

Teaterdirektør Trine Holm Thomsen ærgrer sig over uheldet.

Annonce:

'Jeg er først og fremmest rigtig ked af det på Annes vegne. Både på grund af hendes skader og ikke mindst på grund af den flotte præstation, der tegnede sig i Annes arbejde med rollen. Jeg er sikker på, at hun havde været så stærk som Justine', udtaler hun i pressemeddelelsen.

Teaterdirektør
Ekstra Bladet har talt med Trine Holm Thomsen, som fortæller, at teatret har anmeldt episoden til Arbejdstilsynet. Hun understreger, at der blev taget alle forholdsregler.

- Det hele var sikkerhedsgodkendt og APV-tjekket, men ulykker kan jo altid ske, siger hun og fortæller, at skuespilleren må have mistet fornemmelsen for, hvor langt der var til kanten, da hun krabbede sig tilbage.

- Så der har været helt styr på sikkerheden?

- Ja, alt var godkendt, så på den måde var det et hændeligt uheld, siger Trine Holm Thomsen.

Hun fortæller, at uheldet ikke er noget, der umiddelbart får konsekvenser for scenografien til stykket.

- Nu er det jo en ny skuespiller, der spiller rollen, og der er ekstra fokus på, at det kan ske. Men eftersom scenografien er sikkerhedsgodkendt, arbejder vi videre med den. Men vi har naturligvis en bevidsthed om, hvad der kan ske, siger hun og fortsætter:

Annonce:

- Men man kan jo desværre også komme galt afsted ved sikkerhedsgodkendte scenografier. Man kan jo også falde ned i en orkerstergrav, hvor der heller ikke er en kant. Så det var bare virkelig uheldigt, meget ærgerligt og og først og fremmest synd for skuespilleren.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Anne Plauborg, der oplyser, at hun ikke ønsker at udtale sig om sit uheld og henviser til pressemeddelelsen.

Erstattes
Rollen som Justine bliver nu i stedet besat af skuespiller Rikke Lylloff, der i stykket blandt andet skal spille over for Mette Døssing og Jesper Lohmann.

Og det glæder teaterdirektøren sig over trods omstændighederne.

'Jeg er samtidig taknemmelig for, at Rikke Lylloff, som vi i forvejen kender i huset som en fremragende skuespiller, kan overtage den krævende rolle med så kort varsel', siger hun i pressemeddelelsen.

Aarhus Teater oplyser, at hvis man har købt billetter til forestillinger mellem 25. og 29. august, får man automatisk sine penge tilbage og tilbud om billetter til en ny spilledag.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: