Ukraine vinder Eurovision Song Contest

Totalt overraskende har sangerinden Jamala fra Ukraine vundet verdens største sangkonkurrence

Ukraine er vinderen af Eurovision 2016. Hør den første tale her. Video: AP

Ukraine vinder Eurovision Song Contest 2016!

Efter et 40 minutter langt pauseshow og en næsten uendeligt lang og spænende point-afgivning kunne sangerinden Jamala hæve trofæet og lade sig bade i glimmer og konfetti. Det eneste af den slags i årets Eurovision Song Contest.

Det var sangen '1944', der sikrede Jamala sejren. Den er dedikeret til sangerindens bedstemor. (Foto: AP)
Det var sangen '1944', der sikrede Jamala sejren. Den er dedikeret til sangerindens bedstemor. (Foto: AP)
 

De svenske arrangører havde forbudt konfetti under resten af showet på grund af det stramme program. Med 26 nationer i finalen, var der simpelthen ikke tid til at feje papirstykker sammen mellem hver sang.

Med den nye måde at uddele point på, var der spænding til det sidste. De seneste år har afgørelsen været klar, før de sidste lande fik afgivet deres point. Sådan var det ikke i aften.

Alle er enige: Rusland vinder i aften

Bookmakerne havde på forhånd spået, at det ville blive russisk sejr - med Australien som største konkurrent. Men det fik de altså ikke ret i.

Det var Ulla Essendrop, der uddelte point på vegne af den danske jury. Det blev til de berømte 'douze points' til vinderlandet Ukraine. Resten af pointene fra den danske jury fordelte sig sådan:

De danske point. (Foto: Mogens Flindt)
De danske point. (Foto: Mogens Flindt)
 

Eurovision: Forstå det nye pointsystem på et øjeblik

Det kan godt være, at Jamala vandt, men aftenens helt store stjerne i Globen var uden tvivl Justin Timberlake, som blev mødt af et brøl af dimensioner, da han overtog scenen, efter de konkurrerende sange var blevet sunget.

Justin Timberlake tog Globen med storm. (Foto: EBU)
Justin Timberlake tog Globen med storm. (Foto: EBU)

Amerikaneren fik lov til at spille to sange - blandt andet sin nye single 'Can't Stop The Feeling'.

Justin Timberlake optræder ved Eurovision: De må ikke se det

Og hvad laver en amerikansk verdensstjerne så et i europæisk Grand Prix på svensk grund? Trækker tiden, mens pointene bliver regnet sammen?

- Nej. Det er fordi svenske skal promovere sig selv som en af verdens førende musiknationer. Det er et gennemgående tema i hele showet. Det er jo heller ikke tilfældigt at Justin Timberlake spiller. Det gør han fordi, svenske Max Martin har været med til at skrive hans nye single, lyder forklaringen fra den danske kommentator Ole Tøpholm til Ekstra Bladet.

Så du dem? De polske malkepiger er tilbage i Eurovision

Det var Petra Mede og sidste års vinder, Måns Zelmerlöw, der styrede slagets gang. Begge værter kan andet og mere end at læse op for fra et kort og stirre ind i kameraet, og de to fik lov til at folde sig ud i en ret underholdende sang om, hvad der virker i Eurovision-sammenhæng. Og det gør malkepiger med dyb kavalergang, mindede de os om. Se hele sangen her.

Det er også et godt gammelt kneb at smide tøjet i Eurovision Song Contest. Det gjorde Petra Mede og Måns Zelmerlöw derfor også i deres sang. (Foto: IBL)
Det er også et godt gammelt kneb at smide tøjet i Eurovision Song Contest. Det gjorde Petra Mede og Måns Zelmerlöw derfor også i deres sang. (Foto: IBL)

I alt 42 nationer stillede op ved 2016-udgaven af verdens største sangkonkurrence. 16 af dem - deriblandt Danmark - blev sorteret fra ved semifinalerne tidligere på ugen.

Læs meget mere om aftenens Grand Prix her:
Dansker bag Australiens vinder-kandidat
Russisk favorit taget med rumpen bar
Massiv sikkerhed ved Globen
Det så du ikke på tv: Brødrene Olsen lægger Globen ned
Lighthouse X er ude: Se hvem de holder med i aften