Når gruppen Ben & Tan lørdag indtager scenen i Royal Arena i forbindelse med dette års danske Melodi Grand Prix bliver det med sangen 'Yes', som handler om kærlighed.
Privat har ingen af dem dog fundet den store kærlighed endnu, men opmærksomhed er der nok af, når man som både Tanne Amanda Balcells og Benjamin Tsimalona Rosenbohm har medvirket i 'X Factor' og snart også Melodi Grand Prix.
Grand Prix-håb afslører stor nyhed
- Jeg får mange henvendelser. Mænd skriver bare. De er ligeglade. De skriver bare 'Ej, smukke. Du ser godt ud. Hvad skal man gøre for at få dig?' Jeg får også rigtig mange af de der: 'Har man en chance?', sagde Tanne, da Ekstra Bladet mødte gruppen forud for lørdagens Grand Prix.
- Jeg svarer, at det da er sødt af dem, men at jeg ikke har tid lige nu. Men når det hele er slut, tror jeg, at jeg har rigtig mange dates linet op. Det kunne være sjovt, sagde Tanne videre med et grin.
Lige nu fylder Melodi Grand Prix nemlig så meget, at kærligheden må vente.
- Jeg føler jo selv, at jeg snart er gammel nok til at starte familie og alt det der. Og inden Melodi Grand Prix var jeg virkelig også ude på datingmarkedet. Men jeg tror, at nu, hvor jeg har fokus på Melodi Grand Prix, som jeg går op i og er passioneret omkring, så har jeg bare lidt lagt det på hylden, for jeg vil ikke sige, at jeg ikke har tid... Men jeg har ikke energi og overskud til at skulle lære nogen nye at kende lige nu og præsentere mig selv. Det gør vi jo her. Jeg laver ikke andet lige nu end at præsentere mig selv, sagde Tanne og understregede:
- Jeg har lagt det på hylden for nu - jeg har fuldt fokus på det her. Men kærligheden kommer, når man mindst venter det. Jeg er single og 'ready to mingle', og hvem ved? Måske finder jeg en lækker en i Holland (hvor Eurovision afholdes, red.).
Anderledes stille er Benjamin, når det kommer til at tale om kærligheden.
- For mig skal det være en, jeg er fuldstændig betaget af, og som jeg ikke kan lade være med at skrive til hele tiden, og den person har ikke været der endnu, sagde han.
Boligjagten fortsætter: - Det gik desværre i vasken
- Jeg får dog slet heller ikke så mange henvendelser som Tanne, sagde han med et grin.
Hvordan det går Ben & Tan og alle de andre artister, kan du se lørdag kl. 20.00 på DR og DRTV.